Mange borgere i den engelske by Chester er enten skræmte eller blot dybt forundrede over den mystiske figur klædt som en pestlæge fra middeladeren, der for tiden går rundt i byens gader. Det skriver lokalmediet Chester Chronicle.
Lægen ses ofte vandre rundt i byen efter mørkets frembrud, men i videoen over artiklen er han filmet i dagslys mens han kigger ud over floden Dee.
Den mystiske læge har fået mange Chester-borgere til at lufte deres undren på sociale medier, hvor der spekuleres i om lægen er en spasmager der handler på egen hånd, eller om det hele er en del af et marketingsstunt.
I modsætning til middeladerens pestlæger har den mystiske skikkelse sin egen Facebookside, så sidstnævnte bud er formentlig ikke helt ved siden af.
Hvad pestlægen fra Chester promoverer, står dog i skrivende stund hen i det uvisse.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.