Brian fik et chok: Hunden trampet ned af elg

Ejendomsmægleren Brian Olsen fik et chok, da en stor elg pludselig kom på uventet besøg

Her kan du se episoden. (Video: Cater News Agency)

Se hændelsen herover artiklen

En amerikansk ejendomsmægler med det dansk-klingende navn Brian Olsen fik i weekenden uventet besøg, da en elg valgte at hænge ud i hans have.

Brian Olsen bor i byen Wallsburg, som ligger i den amerikanske delstat Utah, og søndag eftermiddag havde han spottet elgen luske rundt i området.

Se også: Ups: Uheldige jægere skød to elge i dyrepark

Til hans store forbavselse besluttede elgen sig for at træde helt ind haven, og det fik familiens hunhund Deni til at træde i karakter.

Den 12 år gamle labrador løb hen til elgen og gøede for fuld kraft, men indtrængeren blev ikke bange for hunden.

- Vi var i  chok. Jeg havde aldrig før set en elg så tæt på huset, forklarer Brian Olsen ifølge Caters News Agency.

I stedet valgte elgen at trampe på Deni, og inde fra huset kunne Brian Olsen ikke gøre andet end at kigge på i frygt for hundens sikkerhed.

Verden på vrangen - 25. jun. 2015 - kl. 12:32 Anklaget for dyremishandling: Her bruger han en elg som badedyr

- Jeg havde hørt, at elge kan være farlige, så vi forsøgte at få Deni til at lade være med at løber over til den. Det var desværre for sent, og hun blev fældet af den store fyr, siger Brian Olsen.

Til familiens store lettelse slap Deni uskadt fra mødet med have-gæsten.

- Heldigvis er Deni okay. Det er ret vildt - jeg ville i hvert fald ikke bryde mig om at blive 'kørt over' af en elg, lyder det fra Brian Olsen, som beretter, at elgen stadig er i området, og at den bliver ved med at gå ind i folk haver.

Brian Olsen publicerede tirsdag videoen på sin ejendomsmægler-blog.

Brian Olsen. (Privatfoto)
Brian Olsen. (Privatfoto)

Her kan du se en mand svømme på en elg. 

1 kommentar
Vis kommentarer