Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Bukseløs kvinde i bizart færdselsuheld

Overraskede både brandmænd og kamerahold

Se det mærkelige færdselsuheld her. Video: Kamera One/ABC

Brandmænd fra Toledo Fire and Rescue i amerikanske Ohio havde onsdag en anderledes arbejdsdag, som de nok ikke glemmer lige foreløbig.

Da de var ude for at slukke en brand i et hus, blev huset ved siden af nemlig påkørt af en firehjulstrækker, der bakkede ind i verandaen. Det beretter ABC News, der også var til stede ved branden.

Endnu mærkeligere blev det, da en bukseløs kvinde derefter sprang ud af den forulykkede bil og stak af fra stedet. Hun nåede dog ikke langt, før hun blev fældet af en tilstedeværende mand og tilbageholdt.

Den usædvanlige hændelse blev filmet af ABC's kamerahold, men kort før optagelsen startede, skulle kvinden ifølge øjenvidner have 'fløjet ned ad gaden' i bilen, kørt for fuld fart op over en kantsten og væltet et stop-skilt.

Kvinden blev efterfølgende tilset på et nærliggende hospital. Hvorvidt der bliver rejst sigtelser mod hende er ikke oplyst.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Verden på vrangen
Mest læste i Verden på vrangen
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen