Burger King driller konkurrenten med dette billede: Kan du se hvordan?

Burger King Danmark provokerer McDonalds med et billede, der er gået viralt

Selvom man arbejder hos konkurrenten, kan man vel godt få lyst til lidt variation af sine nuggets? (Foto: Facebook)
Selvom man arbejder hos konkurrenten, kan man vel godt få lyst til lidt variation af sine nuggets? (Foto: Facebook)

’Nogle gange siger et billede bare mere end 1000 ord ;)’ lyder den lidt frække tekst til et billede, Burger King Danmark har lagt op på deres officielle Facebook-side.

Billedet er taget inde i en Burger King-forretning, hvor en kunde tilsyneladende står og venter på at blive betjent. Det sjove opstår i det øjeblik, det går op for det blotte øje, at manden er iført et McDonalds-kostume.

’Som medarbejder hos McD, kunne jeg godt finde på det der!’ lyder en kommentar fra Facebook-bruger Rasmus, mens andre grinende pointerer, at det vist nærmere er pigerne i højre hjørne, end en smagsoplevelse, McDonalds-medarbejderen er kommet for at nyde.

Billedet har på kort tid fået over 4300 ’reaktioner’ på det sociale medie. Og det er faktisk ikke første gang, at det samme billede har spredt sig på Facebook:

- Billedet stammer fra Burger King i Holland, hvor det har spredt sig. Vi syntes, at det var rigtig sjovt, og samtidig viser det, at alle kan få lyst til en flammegrillet whopper, siger Sofie Navardsen, markedschef for Burger King i Danmark, til Ekstra Bladet.

Sidste år krævede vrede internetbrugere en medarbejder fra en berømt fastfood-kæde fyret, efter at en video, hvor han ydmyger en hjemløs mand, gik verden rundt. Det endte da også med at få alvorlige konsekvenser for ham.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere