Chokeret kvinde: Sådan ser et urørt Happy Meal ud efter 6 år

Et opslag med en seks år gammel børnemenu fra McDonald's er gået viralt

Kvitteringen er slidt - men ellers er det ikke lige umiddelbart til at se, at maden i denne børnemenu fra McDonald's skulle være seks år gammel.

Det har chokeret amerikanske Jennifer Lovdahl, der bor i Alaska og har en kiropraktor-virksomhed. Hun har delt et billede af menuen på Facebook fordi hun mener, at der må være alt for mange kemikalier i maden fra den populære kæde.

Se også: Ville spise McDonalds-burger i en mundfuld: Far til tre døde under forsøget

Kvitteringen viser, at maden er købt den 8. januar 2010.

'Det er seks år siden, at jeg købte dette 'Happy Meal' på McDonalds. Det har stået på vores kontor i al den tid og er ikke rådnet, mugnet eller forrådnet overhovedet!!! Det lugter bare af pap,' skriver hun i sit opslag, der er blevet delt over 228.000 gange.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan ser pomfritterne og bakken med nuggets ud efter seks år (Foto: Privat)
Sådan ser pomfritterne og bakken med nuggets ud efter seks år (Foto: Privat)
 

Især usund for børn
Jennifer forklarer, at de ville vise deres patienter i hendes kriopraktorklinik, hvor usund maden er.

'Vi lavede det her eksperiment for at vise vores patienter hvor usund denne 'mad' er. Især for vores børn i voksealderen! Der er så mange kemikalier i denne her mad! Vælg rigtig mad!' lyder det videre fra Jennifer.

Først var der flere kunder, som brokkede sig over manglen på ost i mozzarella-stængerne fra McDonalds. Nu er andre kunder så utilfredse med den ost, der er i dem. (Privatbilleder) Fødevarer - 3. feb. 2016 - kl. 12:41 'McPick'-skandalen vokser: McDonalds sagsøgt for millioner

McDonald's forklarer
Ifølge Business Insider har McDonalds dog tidligere givet et svar på spørgsmålet om, hvorfor deres mad ikke rådner.

'Grunden til, at vores mad ser ud til ikke at forrådne, handler om simpel videnskab. For at en forrådnelse skal ske, skal bestemte betingelser være til stede - især fugt. Uden tilstrækkelig fugt - enten i maden eller i omgivelserne - kan bakterier og mug ikke vokse og derfor er forrådnelse usandsynlig,' lyder forklaringen fra McDonald's USA.

140 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere