De fleste der bruger kontaktlinser har prøvet, at linsen glider op bag det ene øjenlåg og er svær at få fat i igen.
En unavngiven pige fra Hong Kong lod dog hånt om en forsvunden linse og gik først til lægen to år efter, da hun fik smerter i øjet, hvorefter hendes mor opdagede en byld bag det ene øjenlåg. Det skriver en læge i det videnskabelige tidsskrift, BMJ Case Reports.
Lægen sendte den 11-årige pige hjem med en recept på antibiotika og en melding om at problemet var en hævet kirtel, men da hun næste morgen begyndte at græde tårer af blod, blev hun sendt til en øjenspecialist.

Han fandt en læsion - fyldt med væske og med en hård kant - bag det ene øjenlåg. Da øjenlægen åbnede såret, kunne han til sin store overraskelse trække en hård kontaktlinse ud.
Pigen mor kunne pludselig huske, at datteren havde mistet en såkaldt Ortho-K linse - også kendt som sovelinse - to år tidligere. Den type linser benyttes til at korrigere nærsynethed.
Ifølge lægen kan det være svært at lokalisere en forsvunden linse i et barns øje, fordi børn har sværere ved at give en detaljeret forklaring på hvad der er sket og fordi en scanning ikke altid kan afsløre hvor linsen gemmer sig.
Historien melder ikke noget om hvad der skete med pigens syn efter indgrebet.

Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.