Død haj på krogen: Havde 98 levende unger i maven

Forleden hev Mathew Orlov en død syv-gællet haj i land med en 'gyngende' mave

Her skærer Mathew Orlov hajen op og straks begynder babyhajerne at komme ud. Advarsel: Stærke billeder Video: AP

Det var et overraskende syn, som mødte Mathew Orlov, da han hev en 2,7 meter lang haj op af vandet.

I den døde hajs mave gemte sig intet mindre end 98 hajunger, der kom direkte fra maven. Fiskeren tog derfor en hurtig beslutning, da han kunne se syv bidemærker fra et andet af havets rovdyr.

- Da jeg så maven bevæge sig, tog instinktet over. Jeg har aldrig oplevet eller gjort noget lignende, men jeg har fisket længe nok til at vide, at ungerne skulle skæres fri hurtigst muligt, fortæller den 46-årige fisker til mediet Caters, og vurderer samtidig at baby-hajernes chance for overlevelse er store.

Men hajekspert Jane Williamson fra Macquarie Universitet i Sydney, er i tvivl om, hvorvidt hajungerne ville klare den.

- Det er svært at sige, hvor langt i deres udvikling ungerne er. Jeg kan ikke sige, om de er  udviklede nok til at klare sig selv.

Hun ser dog gode tegn for de 98 hajunger.

- Jeg kan se, at de ikke har sin hinde mere, hvilket er et godt tegn og indikerer, at de har en chance for at overleve.

De kender ikke hajer
Det skaber altid debat, når der bliver delt kontroversielle klip af dyr på nettet.

Det samme gælder Mathew Orlov, der efter at have delt videoen har fået en del kommentarer med på vejen. Flere ser gerne, at han havde kastet hajen tilbage i vandet. Men det gjorde han ikke af en særlig grund.

- De (der mener, at han skulle have smidt hajen tilbage i vandet, red.) forstår ikke, hvordan hajer fungerer.

Se øverst i artiklen, hvordan ungerne står i kø for at komme ud af hajens mave

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen