Drama i zoo: Vred gorilla smadrer glasset i hovedet på gæster

Den store silverback-gorilla fik simpelthen nok af nysgerrige turister for en stund

Der er de dage, hvor man bare ikke orker at blive begloet og fotograferet af nævenyttige turister - og netop sådan en dag havde en stor silverback-gorilla i Nebraskas zoologiske have tilsyneladende torsdag.

Det resulterede i, at en lille gruppe besøgende fik sig en noget mere dramatisk zoo-tur end forventet.

På en video, som en af gæsterne har lagt på youtube, kan man se, hvordan en lille pige grinende slår sine hænder mod brystet for at imitere de store aber.

Men sekundet efter forvandles grinet til frygt, da en af silverback-gorillaerne pludselig stormer mod hende, inden den med stor kraft springer ind mod indhegningens glasvæg, der må 'bukke under' for vægten.

Heldigvis for de forskrækkede besøgende splintres glasset ikke helt, og de kan således ånde lettet op i fortsat sikkerhed bag glasset.

Silverback-gorillaer bliver normalt mellem 1,65 og 1,75 meter høje og vejer mellem 140 og 165 kilo.

Se den skræmmende hændelse i videoklippet over artiklen.

57 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere