Dramatisk redning: Mand besvimer under faldskærmsudspring

En australsk mand står for evigt i gæld til sin ven og faldskærmsinstruktør, der i den grad trådte til, da hans makker pludselig mistede bevidstheden i knapt 3000 meters højde

- Nok det mest skræmmende øjeblik i mit liv.

Sådan beskriver australske Christopher det faldskærmsudspring, han kastede sig ud i for godt et år siden, og som han nu har valgt at dele med offentligheden i form af en video på Youtube.

Og her bliver det lynhurtigt tydeligt for enhver, hvorfor Christopher refererer til hændelsen som ret uhyggelig. Der er nemlig tale om en nærdødsoplevelse af de helt store.

Makkerparret har netop forladt flyet og er i frit fald på vej mod jorden. Alt tegner fint, men i 2700 meters højde besvimer Christopher pludselig, mens han forsøger en bestemt form for vending.

- De næste 30 sekunder var jeg bevidstløs i frit fald, skriver Christopher i følgeteksten til videoen.

Men hurtigt kom Christophers ven og instruktør ham til undsætning.

I videoen, som synes at være filmet fra instruktørens hjelmkamera, ses det, hvordan han svæver over til sin bevidstløse elev og redder ham ved at udløse hans faldskærm.

Dalende mod jorden i faldskærmen får manden sin bevidsthed tilbage, og han lander sikkert på jorden igen.

- Jeg kom til bevidsthed i 900 meters højde og landede sikkert på jorden igen, fortæller Christopher.

Se den dramatiske redningsaktion i videoklippet over artiklen.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere