Du bliver overrasket, når han åbner munden

Den nepalesiske buschauffør er ifølge eget udsagn den eneste i verden, der har evnen

Yagya Bahadur Katuwal lægger an til sit enestående trick. Video: Caters News

Nogle kan rokke med ørerne, nogle kan skele med øjnene.

Nepalesiske Yagya Bahadur Katuwal kan til gengæld røre sin, ikke bare næse, men pande (!) med tungen.

Jo, den er god nok - se bare klippet herover.

35-årige Katuwal, der kører bus til hverdag, hævder sågar at være den eneste i verden, der besidder det lidet brugbare, men ganske imponerende talent.

Kendt ansigt
Han lever til hverdag en rolig tilværelse, men er på grund af tricket blevet et kendt ansigt i hjemlandet - bogstavelig talt - og har blandt andet medvirket i komikeren Balchi Dhurbes underholdningsprogram 'Meri Bassai'.

Derudover øjner han endnu en mulighed.

- Fik jeg lov at medvirke i en horrorfilm, ville jeg ikke behøve make-up som andre skuespillere, fortæller han stolt til Caters News.

Anlægget til berømmelsen kom, da Katuwals ven uploadede en video af ham på sociale medier.

- Jeg synes, jeg ser godt ud sådan. Jeg kan dække min næse med mine læber, slikke min pande og sige som en motorcykel.

Multikunstneren har imidlertid været nødt til at lægge en dæmper på mimikken, da børnene i bussen ofte bliver skræmte, når han folder ansigtet. Nogle af dem har sågar tisset i bukserne ved synet, påstår han.

Katuwal er endnu ikke optaget i Guiness Rekordbog, men håber på det.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen