Du har spillet 'Matador' forkert hele dit liv: Her er reglen ingen kender til

- Den lille regel ændrer jo spillet fuldstændig

Foto: Polfoto.
Foto: Polfoto.

Du har højst sandsynligt prøvet at spille 'Matador', da du var barn.

Derfor er du formentlig overbevist om, at du har ret godt styr på reglerne, men nu viser det sig, at der findes en 'Matador'-regel, som det nok er de færreste af os, der kender til.

Det skriver det australske medie news.com.au, efter Twitter-brugeren AskRubenHow2Bet for nylig beskrev reglen på sin Twitter-profil.

'Når nogen lander på en grund i Monopoly (på dansk 'Matador', red.), og de ikke køber den, kommer den på auktion, så andre spillere kan købe den. DET. STÅR. I. REGLERNE, skriver han.

Opslaget er blevet delt adskillige gange og liket over 2000 gange.

'Virkelig? Så bliver spillet jo en del hurtigere, skriver Angela Watts.

'Den lille regel ændrer jo spillet fuldstændig. Jeg har rent faktisk lyst til at spille det nu, kommenterer Kimberlee Renee.

Selv om mange har overset denne regel, står den i de officielle regler for 'Matador', skriver hjemmesiden spilleregler.dk.

'Køber man ikke skødet, sætter banken det straks på auktion, og denne har alle lov til at deltage i.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen