Du har spillet Uno forkert hele dit liv: Her er reglen ingen kender

What! Det her ændrer jo alt!

Amerikansk Uno-spiller har pludselig opdaget en for mange ukendt regel. Foto: Julie Deshaies JD83 / Alamy Stock Photo
Amerikansk Uno-spiller har pludselig opdaget en for mange ukendt regel. Foto: Julie Deshaies JD83 / Alamy Stock Photo

De fleste af os kender det kulørte kortspil Uno. Enten fra sommerhusferierne, fra fritidshjemmet eller måske fra pasning af barnebarnet.

Men nu er der chokerende nyt til alle, der har brugt timevis på at lægge sine modstandere ned i Uno.

Du har nemlig formentlig spillet det forkert hele dit liv.

Det er for nylig gået op for amerikanske LaToya Stallings, som beretter om sit chok på sin Facebook-profil, hvor det på omkring en uge er gået viralt.

’Vidste I, at man kun kan spille ’træk 4’-kortet HVIS man IKKE har andre kort, der kan spilles. Og hvis man mistænker, at nogen har spillet det kort ulovligt, skal de vise dig sin hånd’, skriver hun.

Og ganske rigtigt, tjekker man spillereglerne på hjemmesiden Spilregler.dk, bliver den for mange ukendte regel bekræftet.

’Man må kun bruge kortet, hvis man IKKE har et kort i den farve, der ligger øverst i afkastbunken', lyder reglen om træk 4-kortet.

Hvis du også troede, at du kunne finde ud af at spille Matador, så kan du godt tro om igen. Det har du nemlig også spillet forkert hele dit liv.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen