Dyrepasser sparket omkuld: Undsluppet abe amok i zoo

Aben sparkede blandt andet en dyrepasser ned, før den blev indfanget og sat tilbage i sin indhegning

Se hvordan Yang Yang sparker en dyrepasser omkuld her. Video: AP/Newsflare

Fredag udbrød der en lettere panisk stemning blandt gæsterne i kinesiske Hefei Wildlife Park, da en chimpanse slap ud af sin indhegning og kunne løbe frit rundt i den zoologiske have små 500 kilometer øst for Shanghai. Det skriver blandt andet South China Morning Post og Daily Mail.

Personalet skyndte sig at få gæsterne i sikkerhed udenfor havens indgang, inden man lukkede portene, så den 12 år gamle chimpanse med navnet Yang Yang ikke kunne slippe ud.

Det skulle vise sig at være en god ide, for Yang Yang var lige i hælene på gæsterne, og da en dyrepasser prøvede at stoppe chimpansen, blev han væltet omkuld af et trykspark i brystet fra Yang Yang, som derefter forskansede sig på et tag.

Det tilkaldte politi forsøgte at lokke chimpansen tilbage i sin indhegning med legetøj og godbidder, men det faldt Yang Yang ikke for, og der var derfor kun en udvej tilbage:

Efter to timers dødvande blev Yang Yang skudt med en bedøvelsespil, og dyrepasserne kunne derefter returnere udbryder-aben til sin indhegning.

 

Hverken Yang Yang eller andre kom til skade under flugten, men efter hændelsen var Hefei Wildlife Park lukket resten af dagen.

Ifølge ansatte kunne chimpansen slippe ud ved at klatre op i et bambustræ, som var væltet under et kraftigt regnskyl.

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere