Efter vild aften i byen: Fik et chok da hun så hvem der lå i hendes seng

- Da jeg vågnede, gik det op for mig, hvad der var sket

Foto: Toni Robinson.
Foto: Toni Robinson.

De fleste har prøvet at vågne efter en vild bytur, hvor de ikke kan huske, hvad der skete aftenen før.

Toni Robinson fra Storbritannien var for nylig i byen med nogle venner, og da de var på vej hjem, fandt hun pludselig én, som hun var nødt til at tage med hjem.

Men da hun vågnede morgenen efter, fik hun et chok, da hun så, hvem der lå i sengen.

Hun havde nemlig fundet hund, som hun var kommet til at tage med hjem.

Foto: Toni Robinson.
Foto: Toni Robinson.
 

- Da jeg vågnede, gik det op for mig, hvad der var sket, da jeg hørte, hunden bevæge sig, fortæller Toni Robinson til nyhedsbureauet Caters News Agency ifølge Metro.

Eftersom hun tog hunden med hjem i fuldskab, vidste hun ikke, hvem der ejede den. Hun lagde derfor et billede af hunden på Facebook, hvor hun indrømmede det uheldige stunt og efterlyste ejerne.

Opslaget blev delt over 500 gange, og til sidst fik hun kontakt til ejerne.

- Vi kaldte hunden Violet, eftersom vi var blevet fulde af Palma Voilet gin. Vi delte seng med hunden, som vi senere fandt ud af hed Princess, og vi havde en dyb samtale med den på vores bytur. Vi tænkte slet ikke på dens ejere.

Toni Robinson indrømmer samtidig, at det ikke er første gang, hun er kommet til at tage en fremmed hund med hjem. Princess' ejere tog det heldigvis pænt, da de endelig fik hunden tilbage, og understregede, at Princess samme aften var løbet hjemmefra.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen