Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Eksperten i tvivl: Hvorfor stjæler myre diamant?

Få ekspertens forklaring på den mærkværdige optagelse herunder

Se det bizarre klip her. Video: ViralHog.

Det lyder næsten for mærkeligt til at passe, men videoen over artiklen viser ikke desto mindre en myre, der slæber på hvad der ligner en diamant.

Ifølge Daily Mail er videoen filmet af en uidentificeret diamanthandler, der pludselig opdagede den tyvagtige myre stikke af med den lille, værdifulde ædelsten.

Man skal dog ikke tro på, alt man ser, hører og læser på nettet, så Ekstra Bladet ringede derfor til Hans Joachim Offenberg, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og ekspert i myrer, for at høre, om en myre overhovedet kan slæbe en diamant.

Ekspert: Ikke umuligt, men...
- De kan jo slæbe op til 50 gange deres egen vægt, så alt efter hvor stor den diamant er, så er det ikke umuligt, fortæller Hans Joachim Offenberg.

Selvom en myre dermed er i stand til at slæbe på en diamant, er det dog ikke umiddelbart noget, der ligger til myrers natur at gøre.

- Nej, jeg kan ikke forestille mig, hvorfor den skulle gøre det. Så skulle det være, fordi den (diamanten, red.) var blevet smurt ind i et eller andet, der lugter af døde insekter.

Den slags tricks kan man nemlig godt træne myrer til at udføre.

- Hvis man smører diamanten ind i et eller andet, der lugter af noget, de kan lide, så kan de godt finde på at slæbe den med hjem, forklarer eksperten.

Med den viden kunne man nemt fristes til at tro, at en udspekuleret kriminel måske havde trænet myrer til at stjæle diamanter, men den teori giver myre-eksperten dog ikke meget for.

- Nej, jeg kan ikke forestille mig, at de skulle være naturligt interesserede, lyder vurderingen.

For få dage siden kunne Ekstra Bladet fortælle om millionvis af myrer, der byggede en 'levende bro' for at angribe et hvepsebo.

Her bliver hvepseboet angrebet af de effektive og aggressive hærmyrer. (Foto: Fransisco Boni/Twitter) Samfund - 7. aug. 2018 - kl. 11:43 Utroligt syn: En million myrer bygger 'levende bro' for at angribe hvepsebo

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen