Emma nåede at søge 20 jobs - så opdagede hun fejlen i cv’et

'Åh gud, ændrede jeg det' udbrød Emma morgenen efter hun havde sendt over 20 ansøgninger ud

Emma Dukes fejl i sin jobsøgning er nu gået viralt på de sociale medier. Foto: Privat
Emma Dukes fejl i sin jobsøgning er nu gået viralt på de sociale medier. Foto: Privat

20-årige Emma Dukes studerer til dagligt i britiske Winchester, og i sidste uge besluttede hun sig for at for at gøre en stor indsats for at finde et studiejob, så hun kunne få lidt ekstra på bankbogen.

Men morgenen efter at have sendt over 20 ansøgninger ud, opdagede hun, at hun havde overset en vigtig detalje i sit cv.

Det hele begyndte med, at Emma Dukes havde spottet et job på en café, der serverer vegansk mad. Det besluttede hun sig for at søge, og derfor mente hun naturligt nok, at det var passende at tilføje den lille sætning ’Uh, og så er jeg forresten veganer!!’ i den lille ’om mig’-boks i sit cv.

’Åh gud, ændrede jeg det’ tænkte Emma Dukes, da hun vågnede, fortæller hun til Unilad.

Og da hun gik ind på job-siden for at dobbelttjekke det, viste det sig altså, at hendes anelser var velbegrundede. Hun havde ansøgt over 20 jobs med den for de fleste arbejdsgivere helt irrelevante, men meget entusiastiske, oplysning om sine madmæssige præferencer.

Det var denne tekst, som over 20 ansøgere endte med at modtage fra job-ivrige Emma Dukes.
Det var denne tekst, som over 20 ansøgere endte med at modtage fra job-ivrige Emma Dukes.
 

Den unge studerende har efterfølgende lagt et selvironisk tweet ud, hvor hun beretter om sin cv-fejl, og viser også selve teksten, som en hel bunke arbejdsgivere altså endte med at modtage fra hende i sidste uge.

Heldigvis har opslaget, som er gået viralt på det sociale medie, affødt flere kommentarer fra andre, som har prøvet noget i samme stil:

En slagter fandt sig ikke lige i, at to veganere stillede sig i en bizar protest foran hans forretning. Se hans snedige svar.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen