Beboerne i en lille 200 år gammel kinesisk landsby bor så isoleret i bjergene, at de skal forcere op en lodret klippevæg, for at nå den nærmeste større by.
Isolationen er et stort problem for byens børn, der skal ud på en farefuld færd for at komme i skole. De 16 børn mellem seks og 15 år er nødt til at forcere adskillige stejle klippevægge, før de når Le'er Primary School i provinsen, Sichuan.
Når børnene er nået sikkert frem til skolen bliver de i 14 dage, før de tager den farlige tur tilbage til landsbyen på toppen af bjerget. Der bor 72 familie i bjerglandsbyen og de voksne skiftes til at følge børnene frem og tilbage til skolen.
Ifølge Daily Mail har otte beboere fra landsbyen mistet livet under den farefulde klatretur gennem tiderne. Turen er specielt farlig i dårligt vejr med regn, sne og slud:
- Det grundlæggende problem er at beboerne i landsbyen lever af deres landbrug. Vi kan godt flytte dem ned af bjerget og tættere på skolen, men så vil de ikke have noget job længere, konstaterer en talsmand, Ji Ke Jin Song, fra de lokale myndigheder, til Daily Mail.
Ifølge talsmanden vil det koste en formue at anlægge en vej til landsbyen. I stedet har den kinesiske regering investeret godt 750.000 kroner i får, så beboerne i landsbyen har mulighed for at leve af deres landbrug.
En gruppe børn fra Nepal har ligeledes en farlig vej til skole. Deres tur ville få danske forældre til at gyse ved tanken.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.