Farligt stunt: Haj snurrer rundt på dykkers håndflade

Den erfarne dykker Eli Martinez fra San Juan i Texas, USA, har lært en stor tigerhaj et bukserystende stunt

Denne dykkers trick er ikke for sarte sjæle. For det må unægteligt kræve en hel del mod at have en stor tigerhaj snurrende rundt på ens håndflade.

Og det er netop, hvad den erfarne dykker Eli Martinez mestrer.

Han har nemlig lært det farlige rovdyr at lave en piroutte med 'næsen' støttende udelukkende på sin håndflade.

Darcie Arahill har styr på fiskeriet. (Screengrab: Caters) Samfund - 28. dec. 2015 - kl. 19:28 Tilbageblik med bid i: Sig hej til årets glubske hajer

For at stuntet skulle kunne lade sig gøre, har 44-årige Eli Martinez først måtte vænne hajen til hans tilstedeværelse - og ikke mindst selv samle mod til at lade rovdyret komme helt tæt på.

Herefter er der 'berøringsdelen'.

Som det ses i videoen begynder Eli at stryge hun-hajen - som han i øvrigt har døbt Emma - over 'snuden' for at berolige hende.

Herefter hjælper han hende på vej til en rolig, men sikker 180 grader piroutte.

- Jeg er helt sikkert den første person, der gør dette med en tigerhaj, siger Eli Martinez.

- Så snart jeg kunne mærke, at hun var afslappet, vidste jeg, at jeg kunne få hende til at snurre rundt, tilføjer han.

Eli har dykket med hajer siden 2003 og har arbejdet specifikt med tigerhajen Emma, der holder til i Tiger Bay, i mere end otte år.

Videnskab & teknik - 22. nov. 2015 - kl. 20:41 Sjælden optagelse: Hvidhaj taber løs tand

- Jeg kommer tilbage til Tiger Bay i to måneder hvert år. Det er det bedste sted i verden at komme til at arbejde med tigerhajer, fortæller Eli, der betragter stuntets succes som den ultimative tillidserklæring fra rovdyret.

Og selvom den erfarne dykker har dokumenteret hajernes liv i mere end 12 år, har han ingen planer om at stoppe.

- Jeg vil vise, hvor smukke, vigtige og intelligente de er, siger Eli, der dog understreger, at man aldrig skal glemme, at de er rovdyr, og at det derfor er uhyre vigtigt at have respekt for dem.

Se Eli og Emmas stunt i videoen over artiklen.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere