Fejt trick: Derfor ender slangerne i bunkepul

Det går ikke stille for sig, når slangernes parringssæson går i gang og hunnerne spiller på flere heste

Har du det svært med slanger, skal du være glad for ikke at bo i canadiske Manitoba.

Her er slangernes parringssæson netop gået i gang, og som det ses i videoen herover, går de slimede krybdyr ikke af vejen for en solid gang gruppesex, når brunsten kalder.

Ifølge Newsflare har den nylige temperaturstigning i området medført, at tusindvis af slanger er krøbet ud af deres huler i jagten på en mage.

En anonym fotograf fra Manitoba filmede i weekenden en stor bunke hanner af arten rødsidet strømpebåndssnog viklet ind i hinanden i forsøget på at opnå en huns gunst.

Hunnerne skyder nemlig gerne med spredehagl i jagten på den bedst mulige mage. Det gør de ved at udsende et aromastof, der tiltrækker hannerne i hobetal, hvorefter hunnerne frit kan vælge den bedste kandidat.

Det fører til scener som den i videoen over artiklen, hvor op til 25 hanner kæmper om én hun.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere