Fem-årig bestilte Happy Meal: Så kom politiet

Charlie Skabelund fra Arizona tog anderledes midler i brug for at få sig noget McDonald's

Her får Charlie sin Happy Meal, hvor han i øvrigt havde bestilt en burger til sin søster. Foto: City of Mesa Police Department
Her får Charlie sin Happy Meal, hvor han i øvrigt havde bestilt en burger til sin søster. Foto: City of Mesa Police Department

Normalt ringer man 112 eller 911 ved nødstilfælde.

Derfor spurgte alarmcentralen da også, om det var et sådant, der var tale om, da fem-årige Charlie Skabelund ringede.

Det skriver amerikanske Today, der er ejet af NBC.

I den ende af røret spurgte den unge fyr dog, om han kunne komme til at bestille et Happy Meal i troen om, at han havde fået fat i McDonald's.

Men et Happy Meal, det fik han.

Et kvarter senere dukkede betjenten Randolph 'Scott' Valdez op med et styks legetøjsmenu til Charlie.

Den fem-årige fyr fra Arizona var et stort smil, da lovens lange arm leverede mad til døren.

Det kan du se herunder:

- Betjent Valdez var virkelig sød. Han gennemgik reglerne for, hvornår man ringer 112, sammen med Charlie, fortæller drengens mor, Kim Skabelund.

- Han forklarede, at hvis han har travlt med at komme med Happy Meals til børn, så har han ikke tid til at hjælpe folk i nød. Han kunne ikke have været sødere.

Charlie Skabelund havde været så betænksom, at han også bestilte en cheeseburger kun med ketchup til sin søster, fordi han selv kun spiser kyllingenuggets, tilføjede moderen.

Han tager sig nemlig af sin søster, kan moderen berette.

100 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere