Fik ødelagt deres hjem: Koalaer bryder ind i træningscenter

En fræk fitness-koala og hendes unge svingede for nylig forbi et fitnesscenter til de trænende gæsters store forundring

Med sin unge på ryggen nåede koala-moderen at undersøge centerets faciliteter grundigt (Video: Caters)

Et fitnesshold i Brisbane i Australien fik en ekstra deltager, da en koala og hendes unge pludselig dukkede op i træningscenteret.

Det skriver Daily Mail.

På en overvågningsvideo fra centeret kan man se, hvordan koalaen med sin unge på ryggen tager en rundtur mellem maskinerne til stor forundring for tilskuerne. Til sidst kravler koalaen op på et stativ og sætter sig til rette.

- Det er et meget lille træningscenter, og folk hang ud, da koalaerne bare vandrede ind af skydedørene, siger centerets direktør og medejer Kiriana Griffin ifølge Daily Mail.

- De var helt upåvirkede af lyset og menneskerne, siger hun.

- De blev ved med at gå rundt i centeret og teste vores udstyr, indtil de valgte noget udstyr til at se træningen fra.

Kirana Griffin fortæller, at hun dæmpede lyset og fortsatte træningstimen, indtil en dyrevelfærdsorganisation kom og hentede dyrene, så de kunne blive sat ud i naturen igen.

Årsagen til koalaernes besøg er dog ikke ligefrem munter. Australia Zoo siger nemlig, at urbanisering betyder, at deres hjemsteder bliver destrueret, og ifølge Australia Koala Foundation er mere end 80 procent af koalahjemstederne blevet ødelagt, efter europæerne kom til Australien.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

To vaskebjørne brød ind på en politistation i England og skabte kaos, da de ikke var til at fange (Video: Bedford Police Department/AP)

En stor, sort bjørn blev fanget på video, da den gik rundt i lobbyen på det verdenskendte Stanley Hotel, der inspirerede Stephen King til at skrive 'The Shining' (Privatoptagelser)

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere