Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

For anden gang på ti dage: Butiksejer plaget af bizar chikane

Ifølge butiksejeren er det anden gang på ti dage, at kvinden slår til

Se kvinden lægge en lort op ad butikken her. Video: AP / Caters

Butiksindehaver Jim Shwilk er ved at være godt træt af en kvindelig joggingløber, der under sit morgenløb flere gange har set sit snit til at lægge en lort bag hans vinforretning i forbindelse med sin løbetur.

Jim Shwilk, der ejer Porter’s Liquor i den australske millionby Sydney, troede en stor hund med dårlig mave havde været på spil, da han for cirka ti dage siden første gang opdagede efterladenskaber i gyden bag butikken.

- Men tirsdag morgen, da jeg var på vej ud til en aftale, stødte jeg på endnu en deponering, fortæller Jim Shwilk til Caters News.

- Da vi var usikre på, hvorfor det blev ved med at ske, og hvem der tillod det, besluttede vi os for at se overvågningsvideoerne igennem og finde ud af, hvad der skete.

- Du kan forestille dig vores chok og forfærdelse over hvad vi så, lyder det fra Jim Shwilk.

- Hun har brug for hjælp
Den australske butiksejer har ikke offentliggjort videoen for at hænge den uidentificerede kvinde ud, ligesom hændelserne heller ikke er blevet politianmeldt.

Jim Shwilk håber til gengæld at offentliggørelsen vil få kvinden til at holde sig væk i fremtiden og opsøge hjælp.

- Denne gerningsperson har tydeligvis brug for hjælp, og alle os hos Porter's Liquor håber hun får den hjælp, hun har brug for.

- Vi ønsker hende intet ondt, men vi vil gerne have, at hun stopper med at bruge bagindgang til at lette sig ved, da det er særdeles usmageligt at skulle gøre rent efter hende!

Det er ikke længe siden en anden australsk serie-skider blev fanget på fersk gerning, efter at have slået til omtrent 30 gange i løbet af et år.

Når man skal, så skal man! For nyligt slog en skidende kvinde til i en Netto-forretning.

Her skider en kvinde på gulvet inde i et supermarked, dog ikke i Danmark.

Verden på vrangen - 5. jan. 2012 - kl. 14:15 TV: Kvinde sked i supermarked

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen