Forbløffede spøgelsesjægere: Midt i pausen sker dette

De tre entusiaster har ingen logisk forklaring på hændelsen

Se hvad hotellets overvågningskamera filmede her. Video: AP/Caters

Tre engelske spøgelsesjægere blev mandag taget godt og grundigt ved næsen, da det tilsyneladende begyndte at spøge på det hotel, hvor de ellers havde valgt at holde en pause fra spøgelsesjagten, beretter Caters News.

Mens de sad og nippede te på Antrobus Hotel i byen Amesbury, begyndte en lanterne i hotelbaren nemlig at åbne sig lige for øjnene af dem, hvilket blev filmet af hotellets overvågningskamera. Se 'spøgeriet' i videoen over artiklen.

- Vi hørte en høj kliklyd, som desværre ikke blev fanget af overvågningen, fortæller spøgelsesjæger Selena Wright, der er grundlægger af foreningen Paranormal Wiltshire.

- Da lågen i lanternen klikkede, drejede vi alle hovederne og så på den. Vi sad der med åben mund og tænkte; 'sker det her virkelig'. Det var så spændende.

Ifølge spøgelsesjægerne er der ingen forklaring på hændelsen, hverken naturlig eller overnaturlig.

- Min ven Colin, der er 'sensitiv' (overfor overnaturlige hændelser, red.), skyndte sig op og scanne, men fangede ingenting, fortæller Selena Wright.

- Vi har delt optagelserne med vores spøgelsesjæger-venner i et forsøg på at afsløre det, men selv vores mest skeptiske kontakter har svært ved at regne det ud.

- Det har forvirret os alle sammen, lyder det fra Selena Wright, som dog tilføjer, at hun ville 'elske, hvis der var noget overnaturligt ved det'.

Hotelbestyrer: Det kommer ikke som en overraskelse
Antrobus Hotel, hvor hændelsen fandt sted, blev bygget som et gæstgiveri for kuske i 1700-tallet på samme grund som et kloster, der blev bygget tilbage i 1100-tallet.

Ifølge sagnet er der i de vidtrækkende kældergange under hotellet flere tunneller, som blandt andet forbinder Antrobus Hotel til det nu nedlagte kloster og flere andre bygninger. Disse tunneller blev ifølge sagnet brugt af munke under kong Henrik 8.'s opløsning af de engelske klostre.

Siden da har bygningen fungeret som blandt andet præstegård og drengeskole, før den i 1960'erne blev til et hotel, hvor Beatles-filmen Help! er optaget.

Med Antrobus Hotels historiske baggrund undrer det ikke hotelbestyrer Damian Kuczera, at spøgelsesjægerne har oplevet noget uforklarligt.

Ifølge bestyreren har mange ansatte set underlige ting på hotellet, som for eksempel genfærd og ting, der pludselig bevæger sig af sig selv.

- Hotellet har en omfattende historie, og er kendt af både gæster og personale for mærkelige hændelser, men ingen af dem har været negative.

- Vi blev fascineret over at have fanget sådan et øjeblik på kamera, men jeg tror ikke det kommer som en overraskelse for mange af vores ansatte og stamgæster, lyder det

Du kan se flere uforklarlige, overnaturlige optagelser herunder:

På engelske Chapel House Pub mener de at have et spøgelse, der blander sig i rengøringen. Se optagelserne her og vurder selv.

40-årige amerikanske Kimberley Pierce er overbevist om hendes afdøde hund besøger hende på denne optagelse. Hvad tror du?

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere