Gadens lov: Rotte og due kæmper til døden

Spis eller bliv spist: Se naturens orden udfolde sig på storbyens brosten i videoen herunder

Kun i New York: Se det drabelige opgør her.

En video med en rotte og en due fanget i et drabeligt opgør på et fortov i New York-bydelen Williamsburg, går lige nu sin sejrsgang blandt alverdens internetbrugere.

Videoen, som stammer fra 2014, har først for nyligt fanget opmærksomhed fra folk på de forskellige sociale medier, som nu diskuterer om manden bag videoen, Youtube-brugeren John Freund, skulle have blandet sig eller ladet naturens orden udfolde sig.

Som man kan se i videoen valgte John Freund sidstnævnte løsning, hvilket resulterede i en dødskamp rotte og due imellem på fortovet ved højlys dag.

- Det her ser man kun i New York, kan man høre en tilskuer til opgøret sige i starten i videoen, hvor rotten kommer bedst fra start ved at skade duen med et bid i vingen. Duen prøver dog at forsvare sig og stikke af, men må opgive overfor den mere adrætte og generelt fysisk overlegne rotte, som intet besvær har ved at løbe den flygtende due op.

Til sidst har duen ikke mere kampgejst i sig, og rotten løber derfor med sejren og et for en rotte imponerende bytte.

Se det vanvittige opgør i videoen over artiklen.


Her ses endnu et usædvanligt opgør: En blæksprutte går i land for at få sig en krabbe-snack.

  Verden på vrangen - 25. feb. 2015 - kl. 19:54 TV: Blæksprutte overfalder krabbe på land

123 kommentarer
Vis kommentarer