Geparder filmet i hed trekant: - Aldrig set noget lignende

Safariguiden bad sine gæster om at blive ved med at filme, fordi de aldrig ville komme til at se noget lignende igen

Jeg sagde bare til mine gæster at de skulle blive ved med at filme, for de kommer aldrig til at se noget lignende igen, fortæller Juan Venter om disse optagelser. Video: Kruger Sightings.

Både safariguide Juan Venter og hans gæster fik en oplevelse for livet, da de for nylig var på safaritur i Tswalu-reservatet i Afrikas Kalahari-ørken.

Her fik de øje på tre geparder, to hanner og en hun, der var i færd med at parre sig, mens fire giraffer så på.

Gepardernes 'trekant' var dog delvist uden samtykke, forklarer den 26-årige safariguide:

- Det så ud, som om de sloges, men det var to hanner, der samarbejdede om den samme hun, og begge hanner prøvede at parre sig samtidigt.

- Jeg var tom for ord. Jeg sagde bare til mine gæster at de skulle blive ved med at filme, for de kommer aldrig til at se noget lignende igen.

Ifølge Juan Venter endte geparderne med at søge tilflugt fra de nysgerrige blikke i en busk, da de er meget sky omkring parringsritualet.

Safariguiden kan efterfølgende slet ikke få armene ned over det sjældne syn, han overværede.

- Jeg har venner i branchen, der har været guides i mere end 15 år, og de har aldrig set det her ske, siger Juan Venter, der forklarer, at det normalt kun sker i fangenskab.

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere