Godt greb om stangen: Laber sild får haj på krogen

Denne kvindelige fisker er lidt af en fangst i sig selv...

26-årige Darcie Arahill fra Boynton Beach i Florida, USA, har fået en hel del opmærksomhed, efter at hun offentliggjorde en video optaget under en af hendes fisketur.

Men det er ikke kun hendes ellers særdeles imponerende fangst, der har fået opmærksomhed. Det er såmænd også hende selv. For man kan vist roligt sige, at Darcie Arahill er lidt af en sild.

I videoen, som du kan se over artiklen, ses den labre fisker bakse med en ikke mindre end 2,5 meter lang haj, der er bidt på krogen.

Optagelsen er klippet ned til en godt to minutter lang sekvens, hvor Darcie Arahill - iført intet andet end bikini og handsker - ses kæmpe det bedste, hun har lært, for at få hajen halet helt ind til båden, før hun klipper linen og lader det store dyr svømme frit igen.

Samfund - 21. aug. 2015 - kl. 10:05 Sej sæl giver haj én på kassen

Som det tydeligt ses, er Darcie Arahill langt fra nybegynder. Faktisk tager hun ofte på fisketure ved Floridas kyst og er 'kendt' for at poste snapchats, billeder og videoer om hendes oplevelser på de sociale medier.

Og hendes pirrende kombination af et godt udseende og imponerende fiskefærdigheder har indtil videre givet hende en betragtelig fanskare på næsten 100.000 følgere.

Til daglig arbejder Darcie Arahill på et kontor og studerer kriminalret på Florida Atlantic University, men hun håber på i fremtiden at kunne leve af at fiske.

- Folk bliver chokeret, når de ser mig stå i bikini med en næsten to meter lang tun i armene. De fleste tænker, at fiskeri mest er for midaldrende mænd, så det gør mig glad at bevise, at vi piger også kan, siger hun.

Den 26-årige sild gør alt selv i forbindelse med en fisketur. Lige fra at fange fiskene og hale dem ind til båden til at rense dem og tilberede dem bagefter. Men det hun elsker mest er dog at tage kampen op med en stor fisk.

Verden på vrangen - 24. jul. 2015 - kl. 11:12 Vild aktion: Her redder brødre hammerhaj

- I weekenderne bruger jeg alle mine vågne minutter om bord på en båd, fortæller hun.

Darcie Arahill fisker hyppigst fra en syv meter lang båd, der hedder Darcizzle Offshore - navngivet efter hendes egen Youtube-kanal. Hun er for mange blevet en rollemodel.

- Det er fantastisk, når andre kvinder skriver til mig og spørger mig til råds. Det kan være om alt fra, hvilken madding man skal bruge til, hvordan jeg bruger de sociale medier, fortæller hun.

Men det er naturligvis ikke kun kvinder, der kontakter labre Darcie Arahill.

- Mænd spørger mig også om råd, og det er blandt andet derfor, jeg startede min Youtube-kanel, siger hun.

Se Darcie Arahills kamp med den store haj i videoklippet over artiklen.

17 kommentarer
Vis kommentarer