Dramatiske overvågningsbilleder er sluppet ud af en hændelse, som fandt sted på en arbejdsplads i byen Hastings på New Zealand.
På en helt almindelig dag i juli sidste år besluttede 28-årige Kian-wee Show sig for at hælde kogende vand ud over sin kollega, Bin Wu.
Bin Wu havde næppe set det komme, for motivet for den voldsomme gerning var tilsyneladende blot, at han havde 'stjålet' en hotdog fra Kian-wee Shows kærestes tallerken dagen forinden.
Den alvorlige hændelse fandt sted i kantinen hos virksomheden Turners and Growers den 25. juli sidste år.
Av! Kvinde vælter ned i brandvarm friture-olie på McDonald's
I den stopfyldte kantine synes de fleste at være travlt optaget af deres mad. I hvert fald lader det til, at det er de færreste, der overhovedet opdager det dramatiske optrin midt i kantinen.
Dog er der en enkelt person, der griber ind og så udvikler situationen sig - vedkommende vælger nemlig at slå Kian-wee Show i hovedet med den selvsamme spand, Show netop har brugt til det kogende vand.
Kian-wee Show er fra Malaysia og var i New Zealand på arbejdsvisum. Han har erklæret sig skyldig i at påføre bevidst alvorlig skade ('wounding with intent to cause grievous bodily harm', red.), og blev tirsdag idømt fem år og syv måneder i fængsel.
Det New Zealandske medie Stuff talte med offeret Bin Wu uden for retssalen, og han er tilfreds med dommen. Wu har dog lang vej endnu, før hans krop heler efter de brandskader, han pådrog sig i kantinen. Ifølge Wu vil hans hud se 'ok' ud om cirka to år. Hans krop vil dog aldrig hele og se ud, som den gjorde inden den dag i juli.
Se det voldsomme optrin i klippet oven for
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.