Han overnattede i Storbritanniens mest hjemsøgte hus: Sådan gik det

Den paranormale efterforsker, Gary Johnston, tilbragte natten i et af europas mest hjemsøgte huse

Se Gary Johnstons reportage her

Det er formentlig de færreste der har lyst til en overnatning i dette hus på East Drive i Yorkshire, men den paranormale efterforsker, Gary Johnston, overnattede frivilligt helt alene i huset, der anses som en af europas mest hjemsøgte bygninger.

Huset blev for alvor kendt, da gyserfilmen 'When the Lights Went Out' havde premiere i 2012. Filmen var baseret på de begivenheder, der udspillede sig i huset på East Drive i 1974, og som også har inspireret en bog om samme emne.

I 1974 boede ægteparret Joe og Jean Pritchard og deres 13 årige datter i huset, hvor de angiveligt blev terroriseret af en poltergeist, der senere har fået kælenavnet 'Fred' og 'The black monk of Pontefract'. 'Fred' kastede rundt med ting i familiens hjem og datteren, Diane, blev angiveligt slæbt op af trappen i håret af den usynlige paranormale tilstedeværelse.

Der skete desuden andre mystiske ting i huset. Temperaturen faldt pludselig drastisk i forskellige rum, der var uforklarlige lyde og små vandpytter på steder, hvor det ikke burde være muligt.

- Jeg har hørt en masse historie om det hjemsøgte hus og ville selv erfare om det var sandt. Jeg fik kontakt til dem der havde lavet filmen om huset og de fik arrangeret, at jeg kunne overnatte der, fortæller 47-årige Gary Johnston til Manchester Evening News.

I ovenstående video kan du få en forsmag på hvordan overnatningen forløb, men den paranormale efterforsker slap uden de store traumer:

- Der skete nogle mærkelige ting, mens jeg var der. Mit udstyr gik eksempelvis pludselig i gang med at filme af sig selv. Men jeg vil ikke konkludere om huset er hjemsøgt eller ej. Folk må se min film og selv bedømme, konstaterer Gary Johnston.

Hele filmen kan ses her.

Hvis du selv har mod på at overnatte i et hjemsøgt hus, så er det muligt på adressen De Grey Street 39  i den britiske by Kingston upon Hull. Rekord for at bo i huset er blot fire dage.

When the Lights Went Out havde premiere i 2012.
When the Lights Went Out havde premiere i 2012.
 

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere