Hannah skiftede hudfarve: Folk kalder mig racist

Irsk pige er så besat af det solbrændte look, at mange tror, hun er sort

Hør hvorfor Hannah er besat af at se solbrændt ud. Video: Barcroft

Hvis man ikke vidste det på forhånd, ville man formentlig aldrig gætte på, at Hannah Tittensor var født og opvokset i irske Belfast.

Den 22-årige irer er nemlig, i modsætning til mange af sine landsmænd, solbrændt året rundt i en sådan grad, at mange tror, at hun tilhører en helt anden etnicitet.

Hannahs glødende teint skyldes en helt ekstrem brug af ulovlig selvbruner-indsprøjtning af typen melanotan,  der gør, at hun får mere ud af turene i solariet. Overfor Barcroft Media erkender hun, at hendes besættelse med det solbrændte look hører til 'i den ekstreme ende', men at det 'gør hende glad'.

Hør hvordan Hannah Tittensor blev introduceret til det ulovlige stof melanotan og afhængig af solbrændthed i indslaget her. Video: Barcroft.

Anklager for racisme

Hannahs tilegnede hudfarve har dog betydet, at hun både er blevet forvekslet med en sort kvinde og anklaget for racisme på internettet.

- Folk angriber mig online.

- Hvis du skriver 'blackface' på Instagram, eller endda på Google, dukker mit navn op, fortæller den 22-årige irer.

I modsætning til den tyske 'tanorektiker' Martina Big, der identificerer sig selv som en sort kvinde , prøver Hannah Tittensor dog ikke at skifte race.

Ekstra Bladet har tidligere fortalt om Martina Big, der mener hun er en sort kvinde. Video: Barcroft.

- Folk siger at jeg prøver på at være en sort kvinde, prøver at skifte race og den slags, bare fordi jeg er solbrændt.

- Men jeg er overhovedet ikke racist. Jeg er bare en hvid pige, der godt kan lide at være over-solbrændt, lyder det.

Hannah sprøjter sig med et ulovligt stof og går ekstremt meget i solarie, men er ikke bange for at det skal påvirke hendes helbred. Hør hvorfor i indslaget her. Video: Barcroft.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere