Har aldrig følt sig menneskelig - nu lever han som hund

Kazuki James siger hej til sine venner ved at bide i deres tøj. Han bærer ting med munden og spiser sin mad af en hundeskål

Da Kazuki James mødte andre som ham på nettet, vidste han pludselig hvad han var. Foto: Kennedy News and Media
Da Kazuki James mødte andre som ham på nettet, vidste han pludselig hvad han var. Foto: Kennedy News and Media

Lige siden barndommen har Kazuki James vidst, at han var anderledes end de fleste andre.

Først i hans sene teenageår begyndte han at finde frem til sin sande personlighed, og i dag giver han sine fordomsfri venner en stor del af æren for, at han kan leve sit liv som en selvsikker hund.

- Jeg følte mig ikke rigtig som et menneske, jeg har altid følt mig som en malplaceret hund, siger 37-årige Kazuki James.

Når Kazuki James virkelig føler sig som sig selv, er det ofte derhjemme i sin hundekurv og med sit yndligs-bidelegetøj. Foto: Kennedy News and Media
Når Kazuki James virkelig føler sig som sig selv, er det ofte derhjemme i sin hundekurv og med sit yndligs-bidelegetøj. Foto: Kennedy News and Media

Kazuki James giver sin sande personlighed plads ved blandt andet at gø ad sine venner, bære ting med sin mund og spise hundegodbidder. Foto: Kennedy News and Media
Kazuki James giver sin sande personlighed plads ved blandt andet at gø ad sine venner, bære ting med sin mund og spise hundegodbidder. Foto: Kennedy News and Media
 
Det var først, da han mødte en person på internettet, som var ligesom ham, at han fik et ord for det. Pludselig vidste han, at han var en såkaldt 'pup'.

- Pludselig var det som om, at de ting, jeg gjorde, som folk syntes var mærkelige, gav mening. Jeg indså, at det var dét, jeg var, siger Kazuki James til Ekstra Bladet.

Sex & samliv - 24. maj. 2016 - kl. 21:50 Tom klæder sig ud som hund: Eks-kæresten går stadig tur med ham

- Det var adfærd, som når jeg lavede hundelyde, som om det var en helt normal del af samtalen. Eller når nogen kaldte mit navn, ville jeg sige 'vov' eller 'vruf'. På arbejdet sagde jeg hej til folk ved at bide eller tygge i deres tøj, fortæller den 37-årige brite, der er i dag er medstifter af Kennel Klub i Manchester.

Den 37-årige 'pup' fra Manchester foretrækker at spise sin mad af en hundeskål. Foto: Kennedy News and Media
Den 37-årige 'pup' fra Manchester foretrækker at spise sin mad af en hundeskål. Foto: Kennedy News and Media
 
Her mødes folk som ham, menneskehunde fra nær og fjern, omtrent en gang om måneden iført masker og dragter.

- Der kommer omkring 150 forbi hver måned, og hver eneste gang kommer der nye, som vi ikke har set før. Det bliver hele tiden større. I sidste måned var vi nødt til at bede om at få åbnet endnu en etage, fortæller Kazuki James.

Initiativet til Kennel Klub kom, da han begyndte at invitere 'pups' hjem til sig selv hver måned. Pludselig kom der så mange, at der ikke længere var plads i Kazuki James' lejlighed i Manchester, og så måtte de i stedet låne en lokal bar, hvor de kunne mødes.

Når han ikke har sin pelsdragt på, har Kazuki James gerne små ting i sin påklædning, som viser, hvem han er. Foto: Kennedy News and Media
Når han ikke har sin pelsdragt på, har Kazuki James gerne små ting i sin påklædning, som viser, hvem han er. Foto: Kennedy News and Media
 
Endelig accepteret på jobbet
Til daglig arbejder Kazuki James hos Clone Zone, der blandt andet sælger sexlegetøj, og det er første gang, han nogensinde er blevet ansat et sted fordi han var præcis den, han er. Og hvor han bliver accepteret af samme grund.

- Jeg har tidligere arbejdet på kontorer og call centre, og det var meget svært og besværligt, for jeg følte ikke, at jeg kunne være mig selv. Jeg kunne ikke tale om mit privatliv med andre, fordi jeg blev behandlet som om jeg var mærkelig, siger Kazuki James til Ekstra Bladet.

I 'pup'-miljøet er mange meget åbne, frie og kreative. Også, når det kommer til kærlighedslivet, som kan udforme sig på mange forskellige måder. Mange søger et hund/ejer-forhold, mens andre lever i åbne forhold, hvor de godt må lege med andre hunde, fortæller han. Foto: Kennedy News and Media

Han fortæller, at noget, rigtig mange typisk finder mærkeligt, er noget af det, han selv finder allermest naturligt. Nemlig, når han spiser sin mad af en hundeskål.

- For mig er det jo helt normalt, men mange mennesker synes virkelig, at det er mærkeligt.

Han beskriver, hvordan han ofte oplever at have andre, mere hunde-lignende, 'impulser' end de mennesker, han kommunikerer med, og det kan indimellem skabe nogle svære situationer for ham.

- Når nogen er sød mod dig, vil du måske gerne give vedkommende et knus. For en hund er impulsen at gnide sig op ad dem. Det er sådan, jeg har det naturligt indeni, men det kan godt forekomme upassende. Så er jeg ligesom nødt til at holde igen, og tænker, 'nu må jeg hellere gøre det på menneske-måden'.

Kazuki James er medstifter er Kennel Klub i Manchester, hvor omkring 150 menneskehunde som ham kommer forbi en gang om måneden. Foto: Kennedy News and Media
Kazuki James er medstifter er Kennel Klub i Manchester, hvor omkring 150 menneskehunde som ham kommer forbi en gang om måneden. Foto: Kennedy News and Media
 
Et andet eksempel, Kazuki James levende beskriver over for Ekstra Bladet, er, når han har været til møde med sin bankrådgiver.

- Så vil jeg gerne være sød og venlig, men jeg ved godt, at det er upassende. Så der bliver jeg nødt til at være 'menneskelig', og kan for eksempel ikke lave poter med hænderne, som jeg normalt gør.

Kostumerne er en forlængelse
I Kazuki James' garderobeskab hænger blandt andet en gummidragt, der har kostet omkring 3500 danske kroner, og en speciallavet pelsdragt, som han har fået produceret i Canada for over 17.000 danske kroner.

- Mine kostumer er en forlængelse af mig selv. Det er en måde, hvor jeg kan få lov til at være sådan som jeg ser ud inde i mit hoved.

- Da jeg startede med at være pup, fandtes den slags slet ikke. Det er nogle meget dygtige kunstnere, der lægger en masse tid i det. Ikke bare for mig, men for de tusinder og tusinder i verden, der er ligesom mig.

Hvis den 37-årige britiske menneskehund skal give et godt råd til andre, der har det som ham, men måske endnu ikke har fundet sig selv, så lyder det slet og ret:

- Det bedste råd, jeg kan give, er, at man bare skal være sig selv. Man skal være helt ligeglad med, hvad andre siger. Det er dit liv, og du får kun ét forsøg. Så hvis man for eksempel vil leve som en hund, skal man gøre det. Omfavn det og elsk det, for jo mere, du elsker og omfavner det, jo bedre bliver dit liv.

135 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere