Over artiklen kan du se den til dato stadig mest populære internet-dille, Ice Bucket Challenge fra 2014.
Underlige internet-diller kommer og går flere gange om året, og 2016 var ingen undtagelse. Herunder kan du se tre mærkelige af slagsen fra årets løb:
1. Boobluge - drik alkohol fra bryster
I forsommeren hærgede denne dille i en kort periode, men trods stort potentiale gik den hurtigt i sig selv igen, og du har sikkert glemt alt om den i mellemtiden. I så fald kan du genopfriske hukommelsen her.
2. Skræmmende dræberklovne
'Hvorfor?' Spurgte mange sikkert sig selv, da det i efteråret pludselig blev populært at klæde sig ud som dræberklovn og skræmme livet af uforvarende mennesker. Mange af dræberklovnenes 'ofre' tog heller ikke spøgen særligt pænt, og det førte blandt andet til biluheld og bank til klovnene i flere tilfælde. Det fik dansk politi til at udsende en advarsel omkring halloween, hvor dillen toppede.
3. Mannequin Challenge
Stå helt stille, mens du bliver filmet. Nej, det er ikke stopdans der er tale om, men derimod Mannequin Challenge, som gud og hver mand i løbet af de seneste måneder har laver deres egen version af, herunder også Ekstra Bladet - lidt ung med de unge er man vel altid! Ovenover kan du se en flok stripperes bud på Mannequin Challenge, og hvis du trænger til at krumme tæer, kan du se hvor galt det gik, da Ekstra Bladet kastede sig ud i udfordringen herunder:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.