Homo-betjent går viral med sine frække moves

En dansede politiinspektør fra Manchester er blevet et hit på internettet

Se inspektørens dansetrin her. (Video: Greater Manchester Police)

Manchester står i de homo- og transseksuelles tegn i den weekend, hvor Manchester Pride har indtaget bybilledet i det nordlige England.

Og nu har en kvindelig homoseksuel inspektørs frække påfund taget overskrifterne.

Under en parade begyndte den kvindelige homoseksuelle betjent Jacqui Prests fødder at bevæge sig, da tonerne af 'Footloose' brød ind i hendes øregange.

Det hele blev fanget på kamera, og dansen har fået England på den anden ende. Over 500.000 mennesker har set klippet på politiets hjemmeside.

Sangen 'Footloose' udgør som bekendt hittet fra Herbert Ross' 1984-klassiker med Kevin Bacon i hovedrollen, som handler om unge mennesker i en lille by, hvor det er forbudt at danse.

Den 44-årige inspektør, som har en søn med sin kone gennem seks år, havde følgende kommentar til danseopvisningen:

- Sådan er det bare, når jeg hører Footloose. Mine fødder begynder at bevæge sig, og så går det videre derfra, siger hun ifølge Daily Mail.

- Jeg elsker Pride. Folk klappede og jublede og jeg kunne se, at de smilede, det er fantastisk. Stemningen var elektrisk, siger Jacqui Prest.

Se inspektørens frække fødder i toppen af artiklen. 

30 kommentarer
Vis kommentarer