Hun skaber kundekaos på McDonald's

Servitricen Wei Han Xu fra Taiwan bliver kaldt 'McDonald's-gudinden', og hun er blevet et viralt hit på internettet

Her kan du se 'McDonald's-gudinden'

Se 'McDonald's-gudinden' herover

Den burgerglade klovn Ronald McDonald har fået hård konkurrence som galionsfigur for McDonald's.

I en af burgerkædens filialer i Taiwan arbejder kvinden Wei Han Xu, hvis udseende har gjort hende til et hit på internettet, hvor hun beskrives som 'McDonald's-gudinden'.

Wei Han Xu, der også bliver kaldt Weiwei, blev i 2013 spottet af bloggeren RainDog, som noterede sig, at hun så ganske sød ud.

RainDog offentliggjorde billeder af Wei Han Xu på internettet, og den kønne kvinde fik stor opmærksomhed i hjemlandet.

Siden har hun optrådt i diverse tv-programmer i Taiwan, og hun har flere tusinde følgere på Instagram, skriver mirror.co.uk.

Se også: McDonalds i toppen af voldsom lønstatistik

I juni skød RainDog nye billeder af Wei Han Xu i fuld arbejdsuniform, og nu har hele verden pludselig fået øjnene op for skønheden.

Også pæne i Danmark
Ifølge Rocket News læser Wei Han Xu på universitet, og hun har arbejdet deltid på McDonald's i fem år. Nå ja, hun bijobber også som model.

I et tv-show har Wei Han Xu ifølge Rocket News fortalt, at den store opmærksomhed omkring hendes person tiltrækker mange kunder, hvilket har irriteret hendes chef, fordi mange af de besøgende udelukkende kommer for at få taget et selfie med stjernen.

Stine Green Paulsen, som er kommunikationsdirektør for McDonald's i Danmark, siger til Ekstra Bladet, at hun har hørt om 'McDonald's-gudinden' fra Taiwan, men hun kender ikke de nærmere detaljer.

Stine Green Paulsen fortæller videre, at McDonald's i Danmark ikke har planer om bevidst at hyre typer som Wei Han Xu til de danske afdelinger af burgerkæden.

- Jeg synes, at vi allerede har mange pæne medarbejdere. Unge som ældre, siger kommunikationsdirektøren og uddyber:

- Det eneste, vi siger til vores medarbejdere, er, at de skal være søde, rare og servicemindede, for gæsterne er det vigtigste.

Danmarks første McDonald's åbnede i 1981 på Vesterbrogade i København.

Taiwans første McDonald's åbnede i 1984 i Taipei.

Verdens første McDonald's slog dørene op i 1940. Det var i byen San Bernardino, California

Du kan se Wei Han Xu i klippet herover artiklen, hvor hun også kan nydes synge en glad McDonald's-sang

???????? ?????? #????? ??????? ????????

Et billede slået op af ??? (@pppig) den

145 kommentarer
Vis kommentarer