Hund åd støvle: Det kunne man se på røntgenbilledet

Hunden Vince spiste et par læderstøvler og måtte på operationsbordet. Noget lyste op på røntgen

Her ses de små nitter tydeligt på røntgenbilledet af Vince' mave.
Her ses de små nitter tydeligt på røntgenbilledet af Vince' mave.

Nitter til snørebånd stod frem som små lysende stjerner på himlen, da hunden Vince fik taget et røntgenbillede.

Det firårige gadekryds havde forinden spist af et par læderstøvler, og det stod nu klart for personalet på dyrehospitalet i den amerikanske by Philadelphia, at hunden måtte på operationsbordet.

- De her røntgenbilleder er fuldstændig bemærkelsesværdige. Specielt fordi man kan se og tælle antallet af nitter fra støvlerne, sagde læge Laura Tseng til NBC.

Det var dog ikke kun nitterne, som gav hundens mave problemer. Vince havde spist så meget læder, at hans mave ikke kunne fordøje det.

- Alene volumen af det han spiste er imponerende og medførte en alvorlig situation, sagde lægen.

Her er resterne af det par støvler, som Vince spiste.
Her er resterne af det par støvler, som Vince spiste.
 

Vince røg derfor straks på operationsbordet, hvor nitter og læder blev taget ud.

Det er langt fra første gang, at lægen ser mærkelige ting i dyremaver, og hun advarer mod symptomerne.

- Hvis dit kæledyr kaster op, er døsig eller har mistet appetitten, så kan det være tegn på fremmedlegemer i kroppen, og man skal søge til dyrlægen straks, forklarede Tseng.

Hunden Vince efter operationen for læder og nitter i maven.
Hunden Vince efter operationen for læder og nitter i maven.
 

Vince har det under omstændighederne godt, og han er nu kommet hjem til familien.

1 af 3 Gadekrydset Vince, mens han kommer sig efter operationen.
2 af 3 Her er hvad der var tilbage af støvlerne, efter at Vince havde tygget og spist af dem.
3 af 3 Her ses de små nitter tydeligt på røntgenbilledet af Vince' mave.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere