Hund blev efterladt sygeligt fed og ulykkelig: Se dens utrolige forvandling

Flere tusinde har fulgt med i hunden Vincents kamp for at få et normalt liv - nu er den snart klar til at blive adopteret

Ind i mellem dukker der historier op i medierne med mennesker, der har gennemgået en fantastisk forvandling ovenpå et vægttab. Nu er det samme sket med gravhunden Vincent, der er omtalt i medier i hele verden.

Ifølge CNN tog et dyreinternat i Houston i Texas Vincent til sig for otte måneder siden, da hans ejer døde, og der ikke længere var nogen til at tage sig af ham. På det tidspunkt var han ikke kun så sygeligt fed, at han ikke kunne gå - han var også dybt ulykkelig over at være alene.

- Han var venlig, men jeg kunne dårligt skelne mellem hans ligge- og ståstillinger; med hans korte små ben var der meget lidt plads mellem gulvet og hans bryst og underliv, siger dyrlæge Sharon Andersen til CNN.

Levede af fastfood
På det tidspunkt vejede Vincent 17 kilo, hvilket er ekstremt meget for en gravhund. Vincents idealvægt er sat til at være 7,5 kilo - og nu er der pludselig ikke så langt til målet.

Det lykkedes nemlig for internatet at finde en 'plejemor' via Facebook, som kunne hjælpe med at få hans liv tilbage på rette vej. Den rejse er blevet dokumenteret i Facebook-gruppen 'Skinny Vinnie of K-9 Angels Rescue Houston', hvor flere tusinde følger med.

Det var dog ikke nogen nem opgave til at starte med, for Vincent var hverken vant til motion eller normal hundemad. Det var så slemt, at han kastede op af den almindelige mad.

- Jeg er ikke sikker på, hvad den tidligere ejer gav ham, men jeg tror, at det kun var fastfood, siger Melissa Anderson, som er Vincents hundeplejemor.

Vand aerobic for hunde
På grund af Vincents massive overvægt sank hans ryg sammen, hvilket betød, at han var i risikozonen for at få nerveskader og samtidig ikke kunne gå særligt langt. Derfor måtte der findes alternative motionsmetoder til Vincent.

Melissa fandt på at tage ham til vand aerobic, og det viste sig sammen med den sunde hundemad at være rigtig effektivt. Jo mere, Vincent tabte sig, jo bedre kunne han pludselig gå lange ture. Vincent er i dag en helt anden hund.

- Han er den sødeste, sjoveste gladeste dreng nu, siger Melissa Anderson, som er Vincents plejemor.

Vincent vejer nu otte kilo og mangler derfor kun at tabe sig et halvt kilo. Dermed er han meget snart klar til at få en ny ejer.

- Det perfekte hjem skal fortsætte med hans daglige gåture og styre hans mad. Det vigtigste er, at man har masser at give af, siger Melissa Anderson.

Sådan ser Vincent ud nu:

Vincent er ikke langt fra sit mål (Foto: Privat)
Vincent er ikke langt fra sit mål (Foto: Privat)

Vincent er meget gladere nu, fortæller Melissa (Foto: Privat)
Vincent er meget gladere nu, fortæller Melissa (Foto: Privat)
 

Melissa forsøger at give Vincent grøntsager, men det er han ikke så vild med (Foto: Privat)
Melissa forsøger at give Vincent grøntsager, men det er han ikke så vild med (Foto: Privat)

En anden hund gennemgik også en utrolig forvandling, efter at den blev fundet dødssyg i en vejkant.

1 af 2 
2 af 2 Sådan så Vincent ud, da han vejede 17 kilo og knap kunne gå (Foto: Privat)
40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere