Hundredvis af giftige edderkopper brød ud af banan: Mor og søn evakueret

En 30-årig mor fik sit livs chok, da hun i sidste uge ville stille den lille sult med en banan

Brazilian wandering-edderkoppen bliver kaldt for verdens mest dødbringende edderkop, og dens gift kan snildt dræbte fuldvoksne mennesker og dyr. Foto: All Over Press
Brazilian wandering-edderkoppen bliver kaldt for verdens mest dødbringende edderkop, og dens gift kan snildt dræbte fuldvoksne mennesker og dyr. Foto: All Over Press

Det var på et hængende hår, at en 30-årig mor og hendes syv måneder gamle søn sidste tirsdag undslap døden, da hundredvis af dødsensfarlige edderkopper pludseligt brød ud af en banan og begyndte at kravle på dem.

Til Daily Mail fortæller Gemma Price fra det nordøstlige England om den dag, hun fik sit livs chok, da hun ville skrælle en banan fra Costa Rica. Imens hun var igang med at fjerne skrællen, kom en lille hvid sæk af æg til syne, og før hun vidste af det, var de små - men ikke desto mindre dødbringende - edderkopper over alt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Gemma Price sidder her med den nedfrosne banan, der var fyldt med små giftige edderkopper. Foto: All Over Press
Gemma Price sidder her med den nedfrosne banan, der var fyldt med små giftige edderkopper. Foto: All Over Press
 

Hun fortæller, at små Brazilian wandering-edderkopper - som kan dræbe et fuldvoksent menneske på et par timer -  kriblede overalt på hendes hænder og ned af hendes ben, hvilket fik hende til at skrige, mens hun smed bananen.

- Jeg smed bananen og de spredte sig overalt. Jeg panikkede fuldstændig, skreg og forsøgte at dræbe så mange som overhovedet muligt. Nogle af dem endte i min søn, Leos, vugge. Jeg skyndte mig at samle ham op og ringe til alarmcentralen, fortæller hun om oplevelsen.

Da medarbejderen på alarmcentralen havde sikret sig, at hverken mor eller søn var blevet bidt, bad hun dem evakuere med det samme. Både Gemma Price og lille Leo flygtede over til Gemmas mor, mens skadedyrsbekæmpere rensede hjemmet for de giftige edderkopper.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bananen, som er importeret fra Costa Rica, bar på en dødbringende overraskelse. Foto: All Over Press
Bananen, som er importeret fra Costa Rica, bar på en dødbringende overraskelse. Foto: All Over Press

'Ryst tøjet'
Dagen efter kontaktede den chokerede mor butikken, der havde solgt hende de ellers uskyldigt udseende bananer, for at advare dem mod eventuelle andre tilfælde. De bad hende tage edderkopperne og bananen med i en pose, så de kunne kigge på det.

- Det var ret komisk. Det var jo helt udelukket, at jeg skulle gå rundt med en pose med potentielt giftige edderkopper, fortæller hun til Daily Mail og uddyber, at der heller ikke var megen hjælp at hente hos butikskædens hovedkontor:

- Jeg kontaktede hovedkontoret den følgende dag, men de sagde, at der ikke var meget, de kunne gøre ved det. Samtalen blev ret anstrengt, da han foreslog, at jeg rystede min babys tøj fri fra edderkopperne, forklarer hun.

Som kompensation fik hun et tilgodebevis på 50 pund, så hun kunne købe de ting, hun akut stod og manglede, mens hende og sønnen var evakueret fra hjemmet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Brazilian wandering-edderkoppen bliver kaldt for verdens mest dødbringende edderkop, og dens gift kan snildt dræbte fuldvoksne mennesker og dyr. Foto: All Over Press
Brazilian wandering-edderkoppen bliver kaldt for verdens mest dødbringende edderkop, og dens gift kan snildt dræbte fuldvoksne mennesker og dyr. Foto: All Over Press
 

Gemma og sønnen vendte fredag tilbage til deres hjem i County Durham, England, men hun fortæller, at man endnu ikke har fundet moderen til alle de små æg, hvilket skræmmer hende:

- Når jeg tager tøj på, kigger jeg konstant efter dem (edderkopperne, red.). Jeg kan slet ikke spise bananer længere. Jeg har ikke spist nogen siden sidste uge.

- Mit liv er blevet vendt op og ned, og det samme er mit hjem, fortæller hun.

Hvis man som Gemma Price ikke er den store fan af små kriblende edderkopper, skal man ikke tage til New Zealand, hvor man kan møde synet af 30 meter spindelvæv.

1 af 2 Bananen, som er importeret fra Costa Rica, bar på en dødbringende overraskelse. Foto: All Over Press
2 af 2 Brazilian wandering-edderkoppen bliver kaldt for verdens mest dødbringende edderkop, og dens gift kan snildt dræbte fuldvoksne mennesker og dyr. Foto: All Over Press
66 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere