Hvad tænker han på: Sætter ild til sin faldskærm

To vovehalse futtede deres faldskærme af i frit fald

Her kan du se det vilde stunt. (Video: Caters)

Forestil dig, at du sprang ud fra et fly, og der så pludselig gik ild i din faldskærm.

Det lyder som et mareridt af de allerværste, men for to dristige mænd blev det i januar til virkelighed, da de udførte et potentielt livsfarligt stunt.

Samfund - 2. feb. 2015 - kl. 07:25 Mareridt i luften: Her går faldskærm i to stykker

Alex Aimard og hans ven Petter Jonsson sprang ud fra et fly over den amerikanske delstat Arizona, og på ryggen bar de hver en petroleum-indsmurt faldskærm.

Med næsten 200 kilometer i timen bragede de to herrer mod jorden, og som om det ikke var spændende nok, havde de hver medbragt et nødblus, som de skød op på de let-antændelige faldskærme, der brød i brand med det samme.

- Jeg var så fokusret på opgaven, at jeg ikke havde tid til at blive bange eller tænke på, hvad der kunne være gået galt, siger 38-årige Petter fra Sverige ifølge Caters.

- Det var som at være med i en Rambo-film, tilføjer 33-årige Alex, som er fra Frankrig.

Se også: 13 undslap flystyrt ved hurtige tandemspring

Begge herrer er professionelle faldskærmsudspringere, og det var ikke så dumme, at de havde forestillet sig en sikker landing med fut i faldskærmen.

De brændende skærme blev hurtigt afmonteret, og de bar begge en ekstra en af slagsen, som de af fornuftige grunde valgte ikke at omdanne til flyvende bål.

Stuntet var en del af et to-ugers faldskærms-kursus med navnet 'Living the dream', som både Alex og Petter deltog i.

- Der var masser af ting, som kunne være gået galt, men med den grundige forberedelse var der ikke plads til hverken tvivl heller ukontrolleret frygt, lyder det fra Alex.

Gutterne optog det spektakulære stunt med GoPro-kamera, og du kan se optagelserne lige herover artiklen

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere