I røg og damp: Par ryger bong efter vielse

Et par fra Californien fejrede deres ægteskab på meget omtåget vis

Sådan så det ud, da parret fik taget det noget anderledes bryllupsbillede. Foto: Kennedy News/Rachel Artime Photo
Sådan så det ud, da parret fik taget det noget anderledes bryllupsbillede. Foto: Kennedy News/Rachel Artime Photo

Det er meget normalt at svæve på en lyserød sky, når man er nygift.

For Coral Reefer og manden Mio var skyen måske ligefrem lyserød, men nok snarere tilrøget.

Parret valgte nemlig kort inden deres gensidige 'ja' at fyre op under hver deres bong, som de havde fået lavet til lejligheden.

Det kan medier som Daily Mail og Metro berette.

Coral og Mio fik hinanden - og en god koger - til brylluppet. Foto: Kennedy News/Rachel Artime Photo
Coral og Mio fik hinanden - og en god koger - til brylluppet. Foto: Kennedy News/Rachel Artime Photo

Coral er til daglig blogger på blandt andet YouTube sammen med manden Mio, og her fik den heller ikke for lidt på den store dag.

På billederne viser de dog ikke ringe frem, men bongs.

Bongs, som de har fået lavet af specielt til dagen, og som de har kaldt Hr. og Fru Bong. Meget passende.

- Jeg er så glad for, at vi kunne fejre dagen nøjagtigt som vi havde lyst til, skrev bruden blandt andet.

Foto: Kennedy News/Rachel Artime Photo
Foto: Kennedy News/Rachel Artime Photo

Hun kan også fortælle, hvordan de har kendt hinanden næsten hele livet.

- Vi var bedste venner i børnehaven, kærester de seneste par år og nu er Mio min for evigt, skriver Coral.

Også fotografen fandt oplevelsen ganske unik.

- Jeg har aldrig fotograferet noget lignende. Det er det mest utraditionelle, jeg nogensinde har set til et bryllup, sagde fotograf Rachel Artime, der har taget artiklens billeder.

- Alle andre bryllupper er så normale, så det er lidt af en oplevelse, når brudeparret rent faktisk ryger bongs til deres bryllup, tilføjer hun.

Parret uddelte desuden hash som en lille party snack, inden de tog på bryllupsrejse til Costa Rica, hvor det for nyligt også er blevet lovligt at indtage en smule af de tilrøgede sager.

Marijuana er lovligt i Californien, hvorfor det altså var tilladt for parret at give den ekstra 'gas' på den store dag.

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere