Indsprøjtninger gik galt: Nu er hendes røv (og indkomst) gigantisk

Amerikansk kvindes røv måler halvanden meter efter for mange injektioner. Men hun har gjort sin store bagdel til en fordel

Mød Courtney Barnes og hendes enorme bagparti her. Video: Barcroft

Da amerikanske Courtney Barnes for seks år siden valgte at få flere ulovlige injektioner i sin numse for at gøre den større, endte hun med at få meget mere for pengene end hun regnede med.

Efter tre omgange med de ulovlige og potentielt dødelige injektioner blev hendes bagdel nemlig så stor, at den nu måler halvanden meter i omkreds, men når enden er god, er alting godt, fristes man til at sige.

Den 32-årige amerikaner fra Miami, Florida har ellers en kandidatgrad i økonomi, men valgte at vende bagen til sit fag for at blive social medie-kendis i stedet, og det har vist sig at være en indbringende beslutning.

Sådan ser et bagparti ud efter tre injektioner. Foto: Screengrab fra video.
Sådan ser et bagparti ud efter tre injektioner. Foto: Screengrab fra video.
 

- En ting jeg har lært under økonomi-studierne er, at det handler om at tilbyde et produkt folk vil have - og mit produkt lige nu er mig selv, fortæller Courtney Barnes til Barcroft Media.

- Jeg vil vise mænd, kvinder og børn at det er muligt at være smuk, klog og have en stor røv!

Livsfarlige injektioner
Mange vil dog nok betvivle hvor klogt det var at få de ulovlige injektioner, men ifølge Courtney var det en velovervejet beslutning, sundhedsfaren til trods.

- Det var en risiko jeg var klar til at tage på det tidspunkt, og jeg var heldig at slippe for komplikationer, siger den 32-årige.

- Jeg var naiv, og jeg indrømmer at jeg ikke ved hvad jeg puttede i min krop, men på det tidspunkt fik mange kvinder i Florida det gjort, og jeg fandt en lokal kvinde, der kunne gøre det.

Oneal Ron Morris er sigtet for at fylde cement i ballerne på andre kvinder. Seneste offer har angiveligt fået vansiret sit ansigt efter indsprøjtninger af olie, fugemasse og cement. (Foto: Miami Gardens Police Department) Sundhed - 30. nov. 2011 - kl. 10:08 Dansk læge advarer mod cement i ballerne

De ulovlige injektioner er farlige, da indholdet ofte er ukendt og de tit udføres af folk uden en relevant, medicinsk baggrund. Hvis en injektion gives forkert og rammer en blodåre, kan den være dødelig indenfor få minutter.

 Den amerikanske pornomodel Pebbelz da Model blev i 2014 tiltalt i en sag om ulovlige injektioner, der medførte døden for en patient.

Courtney Barnes fortryder dog ikke at hun fik foretaget injektionerne for seks år siden, selvom de har medført visse ulemper.

- Min karriere er sjov for tiden, men samtidig er det svært for folk at tage mig seriøst, når det kommer til visse forretningsområder, lyder det om en af bagdelene.

- Folk vil kun købe noget seksuelt af dig og ser dig kun på den måde, men jeg har faktisk også en hjerne og er meget forretningsorienteret.

Udover den voldsomme opmærksomhed er der også en fysisk ulempe, afslører den 32-årige amerikaner.

- Min bagdel strutter ikke så meget som den plejede, og jeg kan se en let misfarvning af huden, fortæller hun.

Derfor overvejer hun at få sit bagparti reduceret, selvom hun elsker sine kurver.

- Jeg traf en beslutning om at gøre noget risikabelt. Jeg ville have mere, og havde ikke alle informationerne, siger Courtney Barnes, der håber at lægevidenskaben kan komme hende til undsætning hvis det skulle blive nødvendigt.

- Kroppen er kompleks, og folk kan oven i købet få lemmer transplanteret. Så jeg regner med, at de kan finde ud af hvad der skal gøres med røven, lyder det.

I indslaget over artiklen kan du blandt andet se en læge vurdere hvad injektionerne har gjort ved Courtney Barnes' helbred, og om de bør fjernes.

Se også: Falsk transvestit-læge forstørrede numser med cement

71 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere