Julemanden kom tidligt i år: Redder mand fra brændende hus

Heldigvis for denne australske mand valgte julemanden at dukke op et par dage før juleaften

Der er endnu et par dage til juleaften, men heldigvis for en australsk mand havde julemanden valgt at se stort på det i år.

Det blev nemlig mandens redning.

Julemanden var en del af det lokale brandvæsens årlige juleparade i den australske by Rutherford i New South Wales, der måtte afbrydes på dramatisk vis, da der opstod brand i et nærliggende hus.

Brandfolkene tog hurtigt affære - heriblandt brandmand Nick Carey, der i dagens anledning var iført julemandskostume.

Fra det brændende hus blev en mand i 20'erne reddet ud, og Nick Carey måtte udøve førstehjælp, indtil ambulancen ankom.

Den dramatiske redning blev fanget på video af en lokal beboer, Michael Johnson, der efterfølgende roste brandmændenes mod overfor AP.

Manden blev senere behandlet for røgforgiftning og meldes i stabil tilstand.

Se julemandens redningsaktion i videoklippet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer