Hvordan ville du reagere, hvis den halve haj på is hos din lokale fiskehandler pludselig snappede ud efter dig og forsøgte at tage en bid?
Da det skete for kunderne hos en fiskehandler i London-bydelen Islington, var de for størstedelens vedkommende tæt på at få et hjertestop, men det var der faktisk ingen grund til.
Hajen var nemlig ikke i live, men blot en yderst levende reklame for den fremragende film Sharknado 2, som tv-kanalen Syfy Channel lige ville gøre en smule reklame for, inden den blev sendt.
Som titlen måske antyder handler Sharknado-serien om hajer, der under et voldsomt uvejr bliver suget op i flere tornadoer, for derefter at blive spredt ud over en storby, hvor de forårsager skræk og rædsel.
Se intetanende fiskekunder blive skræmt fra vid og sans i klipper over artiklen.
Sydafrikansk fotograf brugte sommermånederne i 2013 og 2014 på at snyde hvidhajer ud for Sydafrikas kyst til at hoppe højt op i luften ved hjælp af en sældukken, hvilket blandt andet resulterede i denne video
Imponerende video viser sulten hvidhaj brage ind i buret, hvor turister står og filmer. (Video: Barcroft)
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.