Kvinde nægtet vin på fly: - Jeg vender fucking vrangen ud på jer

En beruset kvinde blev ombord på et fly lørdag nægtet mere at drikke. Det fik hende til at miste besindelsen

Her kan du se den tørstige 'advokat' gå amok på det stakkels flypersonale. (Video: Newsflare)

For mange hører det sig flyveturen til, at man får et lille glas, når tiden i luften skal fordrives.

Alligevel måtte mandskabet ombord på et Air India-fly lørdag trække en streg i sandet, da en irsk passager på flyets business-class, bad om endnu et glas vin.

Dette var imidlertid ikke noget, der huede den i forvejen tydeligt berusede kvinde, der siden hen lod et voldsomt raserianfald gå ud over en række medarbejdere på flyet.

Det skriver adskillige udenlandske medier heriblandt Business Today.

'Advokaten' fanget på video
Optrinnet, der fandt sted på en rute mellem Mumbai og London, blev fanget på en voldsom video, som du kan se øverst i artiklen.

'I gider ikke en gang give mit et fucking glas vin. Jeg vender fucking vrangen ud på jer. Fucking latterlige idioter', lød det blandt andet fra kvinden.

I videoen høres det også, at kvinden påstår, at hun er en 'international retsadvokat', der kan få folk til at boykotte Air India, ligesom at flypersonalet måtte finde sig i flere nedsættende racekommentarer.

Om kvinden i virkeligheden var advokat eller ej, er fortsat uvist. I hvert fald blev hun ifølge The Sun anholdt, da flyet landede i lufthavnen i Heathrow for 'forstyrrelse af den offentlige ro og orden samt fuldskab'.

De har også forsøgt af få en kommentar fra Air India.

41 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere