Lærers æble-trick fik elever til at tabe kæben - nu afslører hun sandheden bag

En lærer skulle ikke bruge mere end to æbler for at lære sine elever en vigtig pointe - nu deles budskabet vildt på nettet

Disse æbler har fået flere tusinde likes på Facebook - men ikke uden grund. Foto: Relax Kids Tamworth
Disse æbler har fået flere tusinde likes på Facebook - men ikke uden grund. Foto: Relax Kids Tamworth

Med fire halve æbler har en lærer ved navn Rosie Dutton lært sine elever en lektie, de sent vil glemme.

Det fortæller hun på sin Facebook-side, hvor billedet af æblerne i skrivende stund er delt mere end 140.000 gange.

I klassen havde Rosie taget de to røde æbler med og bad eleverne beskrive dem.

- Børnene beskrev, hvordan begge æbler så ens ud. Begge var røde, havde samme størrelse og så modne ud, fortæller hun.

De ser ens ud - men...
Herefter tog Rosie det ene æble og smed det på gulvet, mens hun fortalte børnene, at hun synes, at det var et ulækkert æble, og bad herefter børnene om at sende æblet rundt og sige noget grimt til æblet.

'Du er et klamt æble', 'jeg ved ikke engang, hvorfor du eksisterer' og 'du har sikkert orme' lød nogle af ordene fra børnene.

Derefter kom turen til det andet æble, der fik en noget mere kærlig behandling. Her bad Rosie nemlig børnene om at sige pæne ting om det.

'Du er et dejligt æble', 'din skræl er flot' og 'sikke en flot farve, du har', lød kommentarerne.

Rosie holdt derefter begge æbler op foran hinanden. De så naturligvis stadig helt ens ud på trods af, at de var blevet omtalt helt forskelligt af børnene.

Blev de påvirket af vores ord?!
Derefter skar Rosie begge æbler over, og synet fik børnene til at måbe.

- Æblet, som vi havde været søde ved, var lyst, friskt og saftigt indeni. Æblet, som vi havde sagt grimme ting til, var stødt og helt smattet indeni.

Var æblerne virkelig blevet påvirket af ordene? Nej, selvfølgelig ikke. I al hemmelighed havde Rosie nemlig dunket det 'grimme' æble mod jorden flere gange inden timen, så hun vidste, at det ville blive stødt og smattet, men uden, at det gik i stykker udvendigt. Man kunne godt mærke forskellen på de to æbler, men ikke se den.

Dermed narrede hun eleverne til at tro, at deres måde at tale til æblet på kunne påvirke det indeni - ligesom mennesker.

Fortalte sandheden bagefter
I en opfølgende kommentar fortæller Rosie, at hun bagefter fortalte sandheden til børnene om æblerne, og at de herefter havde en lang snak om, hvad mobning gør ved en person indeni.

- Der gik et lys op for børnene med det samme. De forstod det virkelig, det vi så inde i æblet. Det er det, der sker indeni os selv, når nogle behandler os dårligt med deres ord og handlinger, forklarer Rosie.

- Når folk bliver mobbet, især børn, har de det forfærdeligt indeni, og nogle gange viser og fortæller de det ikke til andre. Hvis vi ikke havde skåret æblet over, ville vi aldrig have vidst, hvor meget vi havde ødelagt det.

- Mere og mere skade sker indeni, hvis ingen gør noget for at stoppe mobningen. Lad os skabe en generation af søde, omsorgsfulde børn, lyder budskabet hos Rosie, der er gået rent ind på Facebook.

- Det havde en meget kraftig indvirkning. Børnene fattede det og de forstod det, siger hun.

Du kan se hele Rosies opslag her:

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere