Livsfarligt: Holdt fast for sit liv med kun én hånd

Chris Gursky fik sig noget af en overraskelse, da han hang over et schweizisk bjerg i en hangglider uden at være spændt fast

Chris Gursky måtte virkelig holde fast, da han var på ferie i Schweiz. Privatoptagelse

Alle kan have en dårlig dag på jobbet.

Men når éns job blandt andet indebærer at tjekke sikkerhedsliner, inden man tager turister med ud i luften, må det bare ikke ske.

Men lige netop det skete, da den amerikanske turist Chris Gursky skulle have sin første tur med en hangglider nogensinde på sin ferie i Schweiz.

Samfund - 27. nov. 2018 - kl. 10:48 Millimeter fra togdøden: Heldig cyklist slipper akkurat fra påkørsel

Da først de var på vingerne gik det op for både instruktør og Chris Gursky, at han ikke var fastspændt. Se den både flotte og skrækindjagende flyvetur i videoen øverst i artiklen.

Hold fast
Han var derfor overladt til at rent bogstaveligt at holde fast for sit liv.  Nu går videoen sin gang gennem internettet, hvor videoen på youtube allerede har næsten en million visninger.

Chris Gursky har knyttet et par ord til videoen.

- Min første hangglider-tur endte med at blive en nærdødsoplevelse, i og med at min sikkerhedsline aldrig var fastgjort til hangglideren. Landingen var hård, men jeg overlevede heldigvis.

Anden sport - 19. nov. 2018 - kl. 18:51 Brækkede ryggen tidligere i år: Nu styrter han fra mega-bølge igen

Landingen var så hård, at Chris Gursky skadede sit håndled. Det resulterede i, at den amerikanske turist skulle have syv skruer og en titanium plade i håndleddet. Han blev dog udskrevet fra hospitalet samme dag.

Det endte med en titaniumplade i håndleddet for Chris Gursky. Foto: Privatfoto
Det endte med en titaniumplade i håndleddet for Chris Gursky. Foto: Privatfoto

Hård modvind
Instruktøren er i hård modvind, blandt dem der har set videoen. Flere mener, at han burde blive fyret og have et forbud mod at tage turister med på ture.

Chris Gursky ser ikke just glad ud efter sin ulykke. Foto: Privatfoto
Chris Gursky ser ikke just glad ud efter sin ulykke. Foto: Privatfoto

Swiss Hanggliding Association har også bidt mærke i videoen, hvor de er kommet med en officiel udtalelse.

- En youtube-video skaber i øjeblikket en del røre på internettet. I videoen kan man se en Delta Tandem Pilot starte, uden at passageren er ordentligt sikret.

- Vi vil gerne klargøre tre ting i den forbindelse. Hanggliding er ingen farlig sport, hvis det gøres korrekt. Videoen viser en grov fejl, som vi vil undersøge nærmere, og starttjek er afgørende hver gang, man skal flyve.

Samfund - 19. nov. 2018 - kl. 17:32 Av! Iskold dukkert går helt galt

Nedenunder kan du se en basejumper blive reddet fra den visse død af sin instruktør.

Det var lige ved at gå helt galt. Video: ViralHog

Hvad er basejumping?

De fire forbogstaver i basejumping henviser til de mest brugte exit-punkter: Bygninger, antenner, broer (span) og jorden (earth).

Ekstremsportens kerne er spring fra lav højde uden udfoldet faldskærm. Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke lovligt at basejumpe i Danmark, hvor ingen exit-punkter er høje nok.

Sporten administreres ikke af en organisation, men der er et internationalt basejumping-miljø med op imod 2000 aktive udøvere. De fleste har en baggrund som militærfolk, bjergbestigere eller i andre ekstremsportsgrene.

Officielt var de to amerikanske vovehalse Phil Smith og Phil Mayfield sportens pionerer, da de basejumpede fra en skyskraber i Houston, USA, i 1981.

Op imod 300 mennesker er ifølge Blinc Magazines Base Fatality List døde under basejumping siden 1981. I 2016 alene dræbte sporten mindst 37 springere, mens fire blev slået ihjel året efter. To basejumpere har foreløbig mistet livet i spring i 2018.

Forskere tilknyttet Oxford University er nået frem til at risikoen for at blive kvæstet eller dø ved basejumping er 43 gange højere end ved faldskærmsudspring fra fly.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen