Lucy afviste mand efter date: Så modtog hun denne bizarre sms

Modedesigneren Lucy Brown modtog et usædvanligt krav fra en mand hun havde været på date med

Den engelske modedesigner Lucy Brown er på udkig efter en kæreste, men følte ikke lige gnisten, efter en date med en mand, som hun havde møde på datingsiden 'Plenty of Fish'. Det skriver engelske The Sun.

Daten havde egentlig været hyggelig nok, men kemien havde ikke været til stede, mente altså Lucy Brown. 

Den 38-årige kvinde sendte ham derfor en høflig sms med besked om, at hun desværre ikke var interesseret i at mødes med ham til en ny date og så ville hun arrangere at få afleveret mandens ur, som hun ved en fejl havde fået med hjem.  Herefter modtog Lucy et besynderligt svar:

'Hej og tak fordi du er ærlig.

Jeg nød virkelig vores date og sandheden er, at jeg er ret knust efter at have læst din besked. Jeg synes virkelig godt om dig og havde sparet penge sammen for at kunne invitere dig ud på en ordentlig date.

Eftersom det ikke gik som jeg havde håbet vil jeg være taknemmelig hvis du vil give mig et tilskud til de drinks, som jeg betalte for. På det tidspunkt troede jeg, at jeg ville få dig at se igen.

Hele aftenen løb op i 85 pund (743 kroner/red) og da det vil være for smerteligt for mig at få uret tilbage, fordi det vil minde mig om dig, så vil jeg høre om du kunne være interesseret i at købe det? Uret kostede 20 pund (175 kroner/red).

Jeg er glad for at du gør som du føler er rigtigt, specielt når man tager mine sårede følelser i betragtning', lød svaret .

- Jeg græd af grin, da jeg modtog hans sms, men så gik det op for mig, at han var seriøs. Han virkede ellers som en helt normalt og flink fyr med et godt job. Det er med afstand den mærkeligste date jeg har haft, konstaterer Lucy overfor The Sun. Hun besluttede sig for at sende manden halvdelen af beløbet for aftenen og donerede den anden halvdel til et velgørende formål.  Uret sendte hun til et hittegodskontor tæt på mandens adresse.

Her på Ekstra Bladet har vi tidligere spurgt vores læsere om deres værste dating oplevelse - læs et udpluk af historierne her.

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere