Måltid med æg og bacon går fuldstændigt amok på internettet

Carol har fået 120.000 kommentarer til billedet af hendes morgenmad

En måltid med æg og bacon og bønner fra dåsen, der ligner noget katten har leget med, er gået fuldstændig amok på de sociale medier.

Måltidet er lagt ud på facebook-siden 'Rate my Plate', der kan oversættes til 'Bedøm mit måltid'. 'Rate my Plate' har mere end en million følgere og er blevet decideret kult på internettet. Her lægger folk nemlig billeder af måltider ud, der på ingen måde virker appetitvækkende.

Et af de mest populære måltider på facebook-siden 'Rate My Plate' er kreeret af en kvinde, der kalder sig Carol C. Hendes bacon og æg-måltid har fået ca. 120.000 kommentarer og er blevet delt 25.000 gange. Og så har det oven i købet fået 35.000 likes. Det må siges, at være tæt på den ultimative virale succes.

(Artiklen fortsætter med de bedste kommentarer under billedet)

Kommentarerne i Carol's opslag er dog endnu sjovere end billedet af det usædvanlige morgenmåltid. Nogle af de enkelte kommentarer går oven i købet viralt inde i Carol's eget opslag.

En bruger skriver:

'Hvor har du lavet det måltid Carol. I tørretumbleren?'.

Denne kommentar fik alene 35.000 likes.

En anden skrev:

'Jeg vil hellere guide min far ind i min mor, end jeg vil spise det der'.

Den blev liket af 22.000.

En tredje skrev:

'Hvordan har du stegt det bacon? På en radiator! For helvede Carol. En god dyrlæge kunne sagtens få den gris på benene igen.'

En fjerde skrev:

'Det ser godt ud Carol. Venlig hilsen Stevie Wonder.'

En femte skrev:

'Min søn er en bedre kok end dig Carol. Og han ligger stadig i min mave.'

En sjette ønskede at takke for alle de fede one-liners blandt de 120.000 kommentarer og skrev:

'Respekt til alle de folk, der har kommenteret her og reddede hele min aften. Jeg kunne ikke stoppe med at grine. På et tidspunkt græd jeg bogstaveligt talt af grin. Fantastisk godt arbejde mine damer og herrer. Jeg elsker det.'

Hvis du vil se andre spændende billeder af måltider, kan du se dem her på 'Rate my Plate'

Ekstra Bladet bringer lige herunder  et par stykker af dem. God appetit!

 

 

125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere