Makeover gik helt galt: - Min ferie er ødelagt

Den britiske kvinde havde svært ved at nyde sin ferie, fordi hendes øjenbryn var ødelagte

Så galt gik det. Foto: Triangle News
Så galt gik det. Foto: Triangle News

Britiske Colline Rees havde sparet 30.000 kroner sammen, som skulle bruges på familieferien til Tenerife. Det eneste, som hun manglede, var at få ordnet øjenbrynene.

Men det gik grueligt galt.

Den 37-årige kvinde kunne til sin skræk se, at øjenbrynene var blevet fuldstændig massakreret.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Daily Mail og The Sun.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Colline var bestemt ikke tilfreds. Foto: Triangle News
Colline var bestemt ikke tilfreds. Foto: Triangle News
 

Ragnarok
Colline Rees lider af alopecia, som forårsager hårtab, så hun besøger jævnligt skønhedssaloner. Men efter at have besøgt Get Nailed Salon i sin hjemby Llanelli, begyndte hun nærmeste at græde.

- Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller grine. Jeg var fuldstændig lamslået, siger Colline Rees til Daily Mail.

Den ansatte, som prøvede at ordne hendes øjenbryn, var kommet til at fjerne for mange hår. Colline Rees blev derfor tilbudt, at de ville tegne dem op.

Det endte med, at øjenbrynene blev tegnet kulsorte, og det var ikke til at få farven af.

Colline Rees stormede ud af salonen, i mens hun skreg.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Der var ikke meget tilbage. Foto: Triangle News
Der var ikke meget tilbage. Foto: Triangle News
 

I sit hjem fik hendes mand, Julian, kaffen galt i halsen, da han så hende. Han vidste godt, at den var helt gal, så han prøvede at finde en video på YouTube, som måske kunne hjælpe hende. Men det mislykkedes for ham.

Collines gode veninde, som arbejder med kosmetik, kom forbi og hjalp hende at dække sine kæmpestore, sorte øjenbryn med makeup. 

Forfærdeligt
Det værste var dog, at familien skulle rejse til Tenerife.

- Jeg havde virkelig set frem til den ferie. Vi rejser nemlig altid til Wales. Nu skulle vi endelig et andet sted hen, fortæller hun.

Da familien ankom til den spanske ferieø, havde hun svært ved at nyde det.

- Jeg var grædefærdig. Men jeg gjorde mit bedste, så mine børn ikke blev påvirket af mit humør. Vi havde jo arbejdet hårdt for at få råd, siger Colline Rees.

Colline Rees gemte sig bag hat og store solbriller det meste af ferien.

Hendes venner og familie mente nemlig, at hun lignede fuglene fra det populære spil 'Angry Birds'.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Kan du se forskel? Foto: AP
Kan du se forskel? Foto: AP

Colline Rees fortæller også til mediet, at hun fremover selv vil fikse sine øjenbryn.

Daily Mail har uden held forsøgt at kontakte skønhedssalonen for en kommentar.

Sådan så Colline ud det mest af ferien. Foto: Triangle News
Sådan så Colline ud det mest af ferien. Foto: Triangle News

Mere end hver sjette tatoverede dansker fortryder en eller flere af deres tatoveringer. Blandt danskerne er den overtatoverede realitystjerne Linse Kessler, hvis arm ses her på fotoet. Foto: Claus Bjørn Larsen Kendte Laserklinikker bestormes: Fjern vores tatoveringer

Cory Smits, 29, er fra Wisconsin i USA. I juli 2014 blev han for femte gang dømt for at køre bil i påvirket tilstand. Foruden dommen kom hans 'mugshot' fra Manitowoc County Sheriff's Department med i en kalvalkade over tatoverede mænd i det amerikanske retssystem. Politifoto Tæt på Almindelige danskere, kendisser, rockere og straffefanger: Her er de vildeste 'tusser'

338 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere