Mand bruger formue på at få læber som Marilyn Monroe

Cyril har brugt 42.000 kroner på fillers og botox

Cyril Roux arbejder på at komme til at ligne sit store idol. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/
Cyril Roux arbejder på at komme til at ligne sit store idol. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/

De seneste 18 måneder har Cyril Roux spenderet over 42.000 kroner på læbe-fillers og botox i et forsøg på at komme til at minde mere om sit største idol, Marilyn Monroe. Det skriver blandt andre britiske Metro.

Første gang, den franske mand, der arbejder som tjener, fik sin første botox-indsprøjtning, da han var 26 år gammel, og inden længe havde han været igennem tyve forskellige kosmetiske indgreb, hvoraf 16 af dem var i læberne og er blevet foretaget i løbet af det seneste halve år.

Sådan så Cyril Roux ud, før han som 26-årig fik sin første læbe-filler og blev afhængig. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/
Sådan så Cyril Roux ud, før han som 26-årig fik sin første læbe-filler og blev afhængig. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/
 

Nu har han planer om også at få fikset sin næse, sin hage og sine kinder.

- Jeg blev først tiltrukket af kosmetiske indgreb, da jeg gerne ville se yngre ud og mere som min inspiration, Marilyn Monroe, siger Cyril Roux.

Det næste bliver næsen
Han fortæller, at han godt ved, at hans igangværende forvandling ofte indbyder folk til at grine af ham, men det er han ligeglad med. Han er nemlig stolt af sit udseende, og glæder sig til at få lavet endnu mere. Og han har ikke tænkt sig at stoppe, før han er helt tilfreds med sit udseende.

Den 32-årige franskmand indrømmer, at han er blevet afhængig af kosmetiske indreb. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/
Den 32-årige franskmand indrømmer, at han er blevet afhængig af kosmetiske indreb. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/
 

-Mit næste indgreb bliver en næseoperation i Tunesien, jeg venter bare, fordi jeg ikke har de 2300 euro (ca 17.000 kroner, red.) til at betale for det lige i øjeblikket.

Folk har det med at kigge og grine, når de ser Cyril Roux, men det er han ligeglad med, for han er stolt af sit udseende og sin igangværende transformation. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/
Folk har det med at kigge og grine, når de ser Cyril Roux, men det er han ligeglad med, for han er stolt af sit udseende og sin igangværende transformation. Foto: Cyril Roux / mediadrumworld.com/
 

- Jeg får ofte haters, folk som jeg ikke kender griner nogle gange af mig, og siger, at jeg ser underlig ud, når de kigger på mig. Men jeg er stolt over at være en plastikfyr, og vil fortsætte med det, og jeg er ligeglad med folk, der ser på mig og dømmer mig, siger han.

93 kommentarer
Vis kommentarer