Mand laver kørestol til sin handicappede kælerotte

Da kæledyret mistede førligheden i bagbenene, tog ejeren sagen i egen hånd

Se hvordan Ralphy kommer rundt ved hjælp af sin kørestol her. Video: AP/Caters

Engelske Dean Rich kunne ikke bære at se sin kælerotte Ralphy slæbe sig hen ad gulvet med kun forbenenes kraft, så da Ralphy for to måneder siden blev delvist handicappet, byggede han selv et hjælpemiddel til den.

Ud af en legetøjsbil, et par træklodser og et fritte-halsbånd lykkedes det den 29-årige rotteelsker at lave en kørestol, så Ralphy nu kan komme rundt, og dermed bevare sin aktive livsstil, berettet Caters News.

- Han klarer sig fint for en rotte nu, han er vel over tre år, han er i en alder hvor hans  bagben simpelthen er holdt op med at virke - det sker af og til, fortæller Dean Rich, der har holdt kælerotter siden han var lille.

Se også: TV: Hund i kørestol hitter på nettet

Ralphys ejer er tilsyneladende ikke den eneste rotte-entusiast, som kender til problemet med ældre, handicappede rotter.

- Min opfindelse er gået helt vildt på de forskellige rotte-fora, jeg havde ikke rigtigt forventet at andre ville interesserede i hvordan jeg lavede den, fortæller Dean Rich, der nu overvejer at lave en gør det selv-video om kørestole til rotter.


Dean Rich er ikke den første ejer, der har bygget et hjælpemiddel til sit handicappede kæledyr. Her ses en guldfisk i kørestol. Ja, du læste rigtigt!

Den handicappede kat Blacky, der samtidig kun har et øje, er en stjerne på nettet.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere