Mand ringede efter ambulance da konen havde ondt i maven: Så fik han et stort chok

- Det lyder, som om hun er ved at føde noget, men hun er ikke gravid, lød det fra den forvirrede mand

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Rhiannon Oldham fra Wales, Storbritannien, fik en dag så store mavesmerter, at hun var nødt til at bede sin kæreste Gareth Williams om at ringe til alarmcentralen.

Men han nåede knap nok at fortælle om kærestens smerter, inden han pludselig opdagede noget mærkværdigt.

'Det lyder, som om hun er ved at føde noget, men hun er ikke gravid. Det ligner en klump, der er på vej ud af hende - som om hun er ved at føde, sagde Gareth Williams i opkaldet til alarmcentralen ifølge Wales Online.

Men blot to sekunder efter gik det op for ham, at hun rent faktisk allerede havde født.

'Hun er helt sikkert ved at føde. Hvad gør jeg? Babyen græder og bevæger sig, spørger han.

Mens Gareth Williams snakkede med alarmcentralen, fødte kæresten altså parrets første barn - en søn, der har fået navnet Philip.

Kvinden fra alarmcentralen Chelsie Holbrook guidede Gareth Williams med, hvad han skulle gøre, og kort tid efter blev den nye lille familie kørt på hospitalet for at blive tjekket.

- Jeg var meget chokeret, for vi havde absolut ingen idé om, at hun var gravid. Men vi er meget lykkelige, fortæller den nybagte far nu til Wales Online.

Men selv om Gareth Williams ikke vidste, at kæresten faktisk var i gang med at føde, ringede der en klokke hos Chelsie Holbrook i alarmcentralen.

- Alarmklokkerne begyndte at ringe, da Gareth sagde, at Rhiannon havde en stor klump, og før vi så os om, havde hun født. Adrenalinen pumpede på det tidspunkt. Jeg har bragt fem babyer til verden gennem telefonen, men denne var en af de mere dramatiske, fortæller hun til Wales Online.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen